lørdag den 5. marts 2011

Up-tur

Disney Pixar's Up. Sikke en rørende film. Den er fra 2009, men jeg så den for første gang for to måneder siden, og det var en fantastisk oplevelse at se den film. Jeg har haft mange tanker omkring den og set de rørende scener fra den på YouTube gentagende gange med våde øjne hver gang. Jeg tænkte derfor, at nu hvor jeg ejer en blog, vil det være perfekt at udtrykke mine tanker og følelser omkring den film for at få det ud. Det er utroligt, at en animationsfilm kan være så rørende - og sågar også meget sjov på samme tid. Historien er fantastisk, musikken er fantastisk - filmen er kort sagt... Fantastisk! Den rørte mig så dybt, dels fordi tanker om liv/død og alderdom har besat mit hoved en del gange på det sidste. Faktisk er de der bare indimellem, tankerne. Budskabet og følelserne i filmen er noget alle mennesker kan forstå. Tankerne om liv og død har strejfet alles tankegang og vil gøre det igennem hele livet. Filmen gik lige i mit hjerte, i min sjæl og bragte mange tårer frem i mine øjne. Sidenhen har jeg lært temaet på klaver og det er noget helt specielt at spille den. Hvis du ikke har set filmen, så har jeg kun to ord at sige til dig... Se den!


Jeg har set denne scene gentagende gange. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er det fordi, jeg vil have lukket nogle følelser ud, at jeg ser den indimellem. Den er smuk og meget rørende. Tårene triller ned ad min kind hver gang, jeg ser den. Hver gang. Den sætter tanker i gang. Og lukker følelser ud. Og ind. Jeg kommer til at tænke på livet, på døden - jeg bliver både trist og glad. Jeg kommer nok aldrig til, at kunne svare helt præcist på, hvorfor det er, jeg har set denne scene gentagende gange og hvordan det er muligt at blive rørt hver gang. 

2 kommentarer:

Tina D. sagde ...

UP - er en fantastisk film! Jeg kan se den igen og igen!

Btw. utrolig fed header du har dig :)

Sandra sagde ...

Tina: Det er det nemlig! Og SÅ rørende! Mange tak skal du have :-)