fredag den 25. januar 2013

Kedsomhed og mangel i hverdagen

Undskyld for mit fravær på bloggen på det sidste. Det er bare... Jeg mangler lidt motivation, drivkraft, inspiration...

Indimellem kommer der små glimt af dagdrømmeri. Der foregår meget inde i det lille hoved, jeg har. Jeg dagdrømmer om et job. Åh, et arbejde - noget at stå op til hver morgen, nogle man kan gøre en forskel for, følelsen af at have arbejdet hårdt og godt, at udvikle sig hver dag. Følelsen af weekend, som  jeg ikke har følt, siden jeg blev student. Den der med fredag aften at kunne sige: "Aaaah, endelig weekend. Tid til afslapning, sjov, hygge og god tid til mad, gode film og lige hvad jeg har lyst til". Det er faktisk utrolig frustrerende at have fri hver dag og ikke at have noget at give sig til (udover fitness, som jeg bruger det meste af min tid på). Jeg nyder ikke længere at slappe af eller at se en film. Jeg føler mig drænet for livsglæde og inspiration til at gøre de ting, jeg holder af. Mit hoved er et stort rod og kaos vandrer rundt derinde 24/7. Jeg har brug for at knokle, arbejde, lave en masse - føle mig fortjent til at smide mig ned på sofaen og tænde for fjernsynet.

Og så ville jeg da også gerne tjene nogle penge (ikke mindst), så man jeg leve og købe lidt til sig selv engang imellem (især nu, hvor jeg længe har gået rundt i tøj, der er en størrelse for stort. Jeg er gået fra medium til small og det kan mærkes. Jeg trænger til nyt tøj!). Men altså. Et job. Den videregående uddannelse bliver lærerseminariet, men det starter først om et halvt år. Og jeg har brug for ekstra indtægter. Jeg drømmer og vil så inderligt gerne flytte hjemmefra, ligesom alle andre, ligesom mine brødre. Jeg trænger til at komme lidt væk, til at passe mig selv, til at komme ud og stå på egne ben og udvikle mig på den måde. Jeg føler mig lidt fanget, forvirret, fortvivlet. Det er hårdt. Forhåbentlig får jeg et job på et eller andet tidspunkt. Forhåbentlig. Det er bare så svært. Så forpulet svært. Frustrerende. 

Det driver næsten al energi og livslyst ud af en at få afslag konstant, men jeg kæmper videre så godt, som jeg kan. Jeg venter spændt på et job et sted, hvor jeg rent faktisk har en god chance, hvis man ser på mine kvalifikationer. Jeg håber og krydser fingre. Et job vil helt sikkert ændre mit liv - så kan jeg få råd til at forkæle mig selv, råd til fritidsinteresser, råd til flytte hjemmefra. Hele mit liv ville blive godt igen, hvis jeg bare kunne få et job, få nogle indtægter. Det hele ville køre på skinner. Forhåbentlig sker det en skønne dag.

Åh, det var rart at få lukket nogle tanker og følelser ud.

onsdag den 16. januar 2013

onsdag den 9. januar 2013

All I got is summertime running through my mind

Lange, lyse, lune sommeraftener. Fugle sang fra tidlig morgen til sen aften. Sol, varme, lys. Duften af grill. Farverige blomster i alle haver. Grønne træer og buske. Sunde sommersalater, nydelsen ved et glas koldt vand, når det er varmt udenfor. Lyden af græsslåmaskiner, børn der leger barfodet udenfor, duften af grillmad. Læse i blade og bøger på et tæppe ude i haven. Spise på terrassen. Lange gåture på stranden i det varme sand med bare tæer. Sommerkjoler, farver, bare ben, bare skuldre, bare arme. Sandaler, klipklappere eller bare bare tæer. Glæden i menneskers sjæl og sind bare fordi solen varmer og lyser for dem. Lange løbeture med solen lige i ansigtet. Skovture. Danske jordbær. 

Ja, jeg glæder mig allerede. Det er d. 9. januar - det ved jeg godt. Men sådan er det for det meste for mit vedkommende. Når december er ovre, behøver jeg ikke mere indendørs hygge med varm te, tæpper, sne udenfor - jul og spas. Nej, så vil jeg have mere lys, mere sommer, mere varme. Der er stadig et godt stykke tid til, men hvor jeg dog glæder mig. Sommeren er og bliver min yndlingstid på året uden nogen som helst tvivl. Sommermad, sommervejr, sommerstemning, sommernatur, jordbær, jordbær og jordbær - det hele. Det er bare perfekt, og jeg har normalt svært ved at sætte "yndlings-mærket" på, men på årstid er og må det være sommer.

onsdag den 2. januar 2013

2013 - her kommer jeg!

Så overlevede vi også 2012 (og vi overlevede endnu en dommedag d. 21. december - det er jo helt utroligt). Og hvor har det været et begivenhedsrigt år for mig. Jeg vil faktisk vove og påstå at 2012 har været det største år for mig nogensinde - det tænker jeg i hvert fald umiddelbart. 2012 blev året som jeg aldrig vil glemme. Året hvor jeg har nået mål, gennemgået store forandringer. 2012 - året hvor jeg...
- trods en meget hård dag (som i ekstremt hård. personlige og private problemer opstod og det var det en af de mest trælse, irriterende, hårde dag i mit liv, hvor jeg begik nogle fejl og gjorde nogle dumme ting) - dagen før min sidste eksamen - kom helskindet igennem min historieeksamen med et smil på læben og en stolthed, der ikke kunne måles. Jeg klarede den. Trods 3 forfærdelig hårde år. Der var da også et par gode tider undervejs - bevares. Men socialt og psykisk var det 3 ret så udfordrende og hårde år. Men jeg holdt benene på mere eller mindre solidt på jorden og blev ved indtil jeg fik min hue. Og det har nu alligevel været alt det hårde værd, for jeg havde en fantastisk dag, den dag jeg fik huen sat på hovedet. For ikke at nævne dagene efter med dimission og studenterkørsel. Dagen hvor min klasse og jeg susede rundt i Midtjylland i den farverige studentervogn, var uden tvivl en af mit livs bedste dage hidtil. Det rus, den følelse af stolthed og ekstreme frihed - den er næsten ubeskrivelig. Jeg følte mig friere end fuglen og glad som aldrig før. Jeg tænkte kun på at fyre den af, skrige af glæde til verden og at have det sjovt. En fantastisk og uforglemmelig dag var det, og den har uden tvivl været skyld i at 2012 er og bliver for mig for evigt et meget, meget mindeværdigt år.

- blev opereret i min overkæbe efter lang forberedelse hos tandlægerne med fjernelse af visdomstænder og bøjle. Operationen fandt sted om morgenen d. 13. juli. Billede nr. 1 er taget på operationensdagen, billede nr. 2 er to dage efter operationen (3. dagen, hvor man siger, at hævelsen topper og det gjorde den skam også, skal jeg lige hilse og sige). Resten af billederne er taget i ugerne efter og er i kronologisk rækkefølge. Det sidste billede er taget d. 19. august. Og jeg har endda ændret mig positivt udseendesmæssigt ydeligere siden d. 19. august. Ja, jeg kom helskindet igennem min operation. Men det var en meget hård tid præget af næseblodsstoppet næse, voldsomme hævelser, følelsesløshed, smerter, træthed og sikkert meget mere. Værst var nok de første par dage efter operationen, hvor hævelsen var slemmest. De 9 timer efter operationen, hvor jeg havde en sonde gennem næsen og ned til maven for at suge blod og skylle efter med vand, var heller ikke spor sjove. Men jeg fik knyttet tætte bånd til mine forældre, som altid var der ved min side med en hånd at holde i - og når den ikke holdt mig i hånden, så hjalp den mig, for hjælpeløs var jeg nu indimellem i den tid, hvor jeg lignede en stor luftballon i ansigtet. Jeg levede af flydende kost de første par uger og gik så over til blød kost i en måneds tid. Jeg måtte ikke dyrke motion i 6 uger. Der var mange begrænsninger og hårde tider, men jeg kom igennem det. Jeg har ikke haft bivirkninger (af følelsesløshed for eksempel) og alt er gået efter planen. Nu er der ikke disharmoni og uro i min kæbe. Jeg kan bide sammen - alle mine tænder når sammen - og der er harmoni. Ingen spændinger eller smerter. Ikke mere ondt i kæbemuskler, led, tindinger og hovedpine. For ikke at tale om de mange komplimenter jeg har fået af alle mulige folk for mit udseende. Her i julen fik sagde min onkel sågar, at jeg var blevet 'decideret smuk'. Om 12 dage - d. 14. januar - skal jeg have togskinderne af. Jeg har haft dem på i ca. 2 år og 4 måneder. Men d. 14. januar skal de af - helt af, for altid. Glad? Tjo. Lidt.

 - fik indløst en af mine studentergaver - nemlig billetter til Cirkus Revyen med mine forældre. Det var en fantastisk tur og lige hvad jeg havde brug for efter al den tid i sofaen med hævet ansigt fyldt med grød og yoghurt. Sommerferien var kun præget af flydende kost og piller dag efter dag og en udflugt til København for at se noget familie samt Cirkus Revyen var så herligt. Dagen før vi tog ind til Bakken, hyggede jeg mig gevaldigt med mine yndlingskusiner, som jeg elsker over alt på jorden. Det gjorde bare turen endnu bedre. Før vi tog ind i det flotte, store telt for at se den berømte, årlige revy, gik vi timevis rundt i dyrehaven og det var jo bare ekstra bonus. Det havde jeg endda ikke regnet med, at vi også skulle se. Dyrehaven er jo en oplevelse og begivenhed i sig selv! Det er ikke sidste gang, jeg tager mig en lang gåtur i den, det kan jeg da godt lige hilse og sige. Vi fik lækker aftensmad på en restaurant før vi smuttede ind i teltet. Vi fik vredet lattermusklen en gang eller tog og satte hænderne sammen til applaus for god underholdning. Scenemesterne bukkede, bakkede og lod tæppet falde. Roen sænkede sig. En perfekt afslutning på en perfekt dag og jeg kan kun takke mine forældre mange, mange gange for en meget betænksom og god studentergave, en fantastisk oplevelse, som nu er et rigtig dejligt minde, som jeg altid vil kunne tænke tilbage på med et smil. 

- fik lækre biceps, flotte muskler, blev tilfreds med min krop og kom i rigtig god form. 2012 blev året, hvor jeg for alvor fik passion for fitness og sundhed. Da jeg måtte begynde at træne igen efter operationen, blev der ellers trænet igennem, kan jeg love jer for. Jeg - havde som så mange andre unge stakler - drømt om et job efter min studentereksamen, men jeg går stadig arbejdsløs rundt med mine SU-opsparing, som jeg jo er vældig heldig at have. Dumme samfund! Det er så skide svært at få et arbejde. Men hvis det skal være på den måde, så bruger jeg da bare al min tid på at træne og forkæle mit tempel i stedet for. Min krop. Mit tempel. Kald det, hvad du vil, men kroppen er den, du skal bruge til at leve med og behandler du den ikke ordentligt kan du ende med at få nogle begrænsninger. Jeg elsker at træne. Jeg elsker sund mad.  Jeg kan se markante og positive forandre på min krop og jeg elsker det. Jeg er SÅ stolt over mig selv. Over at jeg er nået så langt, har opnået så meget, har gjort noget godt for mig selv. Og det er skam ikke slut. Jeg bliver ved med at udvikle mig, forbedre mig selv og mine muskler. Og selvom jeg ville ønske, at jeg havde et job, så jeg kunne få noget erfaring og tjene nogle penge, så nyder jeg også bare den ekstra gode tid, jeg har. Jeg har alligevel pengene til det og om et halvt års tid, regner jeg da også med at påbegynde min videregående uddannelse, så værre er den ikke. Jeg nyder al den tid, jeg kan dedikere til fitness og kost.

2012 - du var ikke værst. Du var faktisk helt ok. 2013? Nu får vi og se. Nytårsfortsæt? Ikke tale om. Jeg udvikler gode vaner og forandre ting, som jeg vil forandre, når behovet opstår. 9 ud af 10 fortsæt handler jo også om at dyrke mere motion og spise sundere. Det gør jeg jo i forvejen, så jeg er allerede i skridt foran. Jeg tager tingene som de kommer i stedet for at stille alle mulige vaner og drømme op på en overskuelig liste af nytårsfortsæt, som højst sandsynligt kommer til at skuffe en, fordi man til sidst mister overblikket og alligevel ikke kan opfylde størstedelen af dem. Don't make New Year resolutions - make lifetime revolutions. Betragt i stedet hver dag som en mulighed for at tage et enkelt skridt hen imod et mål, en ny vane, noget der kan få det bedste frem i dig og gøre dig glad. Drop det der med at skrive en laaaang liste med store livsmål, som du mister overblikket over for januar er ovre. Tag det roligt, nyd livet, brug hver dag - hele året, et skridt af gangen.
Nok om det. Jeg kom ind i året med et brag, da jeg for første gang holdt nytår hos nogle veninder (jeg har altid holdt nytår med mine forældre). Det var en SUPER hyggelig og sjov fest med masser af grin, latter og fællesskab. Vi snakkede til langt ud på natten (læs: hele natten, vi sov ikke den nat) - dybe samtaler og debatter, ikke tøsefnidder, sladder og pladder. Jeg kunne ikke have drømt om nogen bedre måde at springe ind i de nye år. Fyldt med glæde, håb og lykke. Og julen var forresten også ligeså fantastisk. Så jeg fik afsluttet 2012 på bedste vis og jeg kunne ikke være mere glad og lykkelig. Jeg har en god fornemmelse i kroppen. Det føles som en helt perfekt måde at begynde et nyt frisk år på. Så...
2013 - her kommer jeg!