lørdag den 30. juli 2011

torsdag den 28. juli 2011

Hvide skyer på den blå himmel

Blog Award

Jeg er blevet tagget i en blog award af Camilla (tjek hendes skønne blog ud ved at klikke her) og jeg siger mange tak og vil naturligvis deltage i den lille hyggelige leg. Det understående billede er et billede, jeg har taget selv (i sovenirbutikken i Maddam Tussauds, New York)
Reglerne for blog awarden er følgende:
1. Man skal linke til den, man har fået awarden af
2. Man skal sende awarden videre til 5 bloggere, der har under 100 faste læsere
3. Man skal svare på 5 spørgsmål

Hvorfor begyndte du at blogge?
Min grandkusine Camilla havde fortalt mig om blogspot og for et par år siden startede vi hver en blog op. Jeg synes, det lød rigtig hyggeligt. En slags online dagbog, bare hvor man kan indsætte billeder i stakkevis, videoer, musik og meget mere. Et godt alternativ til at komme ud med både følelser og kreativitet. Så vi startede en sammen og jeg slettede så min blog efter et års tid, da jeg ville have en pause og ikke havde så meget inspiration og så meget på hjerte mere til bloggen. Men så vendte jeg tilbage her i marts med Min Billedbog. Og det er den jeg har blogget bedst på, for her blogger jeg billeder i massevis. Det er skønt at kunne vise mine billeder med andre, i stedet for de blot ligger på min eksterne harddisk.

Hvilke blogs følger du?
Kort sagt - alle dem der er nede i min blog-roll. Det er de blogs, jeg følger med i. Hvis I har nogle anbefalinger, er I selvfølgelig velkomne til at skrive det i kommentarsportet til dette indlæg. Jeg elsker at læse med i andre blogs og blive inspireret. Især blogs med masser af billeder, bloggeren har taget selv, er lige noget for mig!

Favorit farve?
Den tror jeg ikke, jeg kan svare på. Mange har ofte spurgt mig om, hvad min yndlingsfarve er. Det er så svært et spørgsmål, for jeg elsker bare farver generelt. I nogle tilfælde er det blå, andre rød i en helt anden situation måske grøn og hvem ved, måske passer lyserød bedre til det næste. Farver er skønne og gør livet til noget særligt og specielt. Det er vigtigt med lys og farver i hverdagen, men at vælge en yndlings er lidt svært. Men hvis jeg nu må og skal vælge, så tror jeg, at jeg vælger jeg blå.

Yndlingsfilm?
Jeg har set mange gode film i tidens løb. En film er for mig god og værdi til at være en favorit, når jeg bliver så påvirket følelsesmæssigt af den. Det vil sige, at jeg enten skal føle en indre vrede til en person eller en situation i filmen, føle angst og være opslugt af filmen, grine til jeg får ondt i maven eller blive rørt, så jeg græder. Det er der et par film, der har fået mig til og derfor fortjent rangen "yndlingsfilm". Filmen Up fik mig til at græde big time! Den er så rørende. Dancer in the Dark er den film, der har påvirket mig ekstremt følelsesmæssigt. Jeg blev helt chokeret over, hvor meget jeg græd til sidst og rystede. Slutningen påvirkede mig så meget, at jeg rystede. Det er altså vildt. Så er der naturligvis alle Harry Potter filmene og især den sidste, som var rigtig smuk og rørende. Oscarvinderen Hævnen er også en fantastisk film, som også fik mig til at fælde en tåre på et tidspunkt og den er bare gennemarbejdet god. An Education er også en rigtig god film. Der er nok flere, men det er lige en top 4 til at starte med.

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Jeg har længe drømt om - det er så ikke et land, men en verdensdel - Australien og også New Zealand. Det kunne være så fedt at komme over på den anden side af kloden og så har jeg bare set de smukkeste optagelser og billeder fra New Zealand. Jeg vil rigtig gerne et sted hen og se noget storslået natur, der får kæben ned i gulvet og øjnene store. Jeg har for nyligt set et 30 min. klip med bonusmateriale fra filmen Up, som fik mig helt rundt på gulvet. Animationsfolkene havde været på en rejse til tapui bjergene i Venezuela, Sydamerika, for at få inspiration til filmens scenografi (se billede herher og her) Det er her Paradise Falls (fra filmen) og området omkring foregår. Helt utroligt! Jeg tænkte bare: "Wauw, her må jeg hen engang i mit liv. Måske ikke i dag eller i overmorgen, men jeg bare se det sted!". Og så vil jeg naturligvis gerne tilbage til Georgetown, South Carolina, hvor jeg mødte nogle skønne mennesker, da vi var på udveksling/studietur i 10 dage, som jeg gerne vil se igen (se mit blogindlæg fra turen om friendship her)

Jeg tagger:

onsdag den 27. juli 2011

Blå himmel

Den skønne, blå sommerhimmel med de få slørede, uskyldige, hvide skyer er vendt tilbage - forhåbentlig for at blive lidt længere denne gang. Jeg har længe savnet den blå himmel, som lysner hele naturen op i modsætning til den grå og triste himmel, der næsten sænker humøret. Regn kan være hyggeligt, men i sommerferien vil man nu gerne have at temperaturen er over de 20 grader og at himlen er smuk og blå. I går fik jeg løbet mig en tur under den dejlige himmel og det vil jeg igen i dag. Jeg har meget mere lyst til at rulle på rulleskøjter, løbe og cykle, når vejret er, som det er nu og der ikke er vandpytter og snegle over det hele. Så i dag skal jeg ud i det gode vejr, læse i min bog, rydde lidt op, slappe af og spille en masse på mit elskede klaver. Hav en god, blå-himmel-dag alle sammen!

tirsdag den 26. juli 2011

søndag den 24. juli 2011

Tænd lys for Norge

Jeg har tændt lys for Norge. Jeg sender mine dybeste medfølelser, tanker og beder for de pårørende i denne hårde tid. Det er en stor tragedie, der fandt sted i Oslo og på øen Utøya. Det er ikke til at fatte, at nogen kan finde på at slå menneskeliv ihjel og samtidig mene, at det er en nødvendighed. Jeg så mindegudtjenesten i dag og fik en stor klump i halsen og blev meget berørt tilbage, da statsministeren, Jens Stoltenberg, mindedes de omkomne. Det er svært at sætte ord på, hvor tragisk og forfærdelig denne hændelse er. Trods de tabte liv, vil standpunkterne, demokratiet og de holdninger, som gerningsmanden prøvede at udrydde, stadig leve. De vil leve som aldrig før. Og som Stoltenberg sagde, så kan ondskaben aldrig dræbe kærligheden. Vi må støtte Norge og de pårørte i denne situation. Vise medfølelse, kærlighed og vise dem lys. Jeg har i dag tændt en masse lys for Norge, som et symbol på de mange omkomne, men også for at lyse i mørket. Jeg kender ingen af de omkomne, men jeg er alligevel, som så mange andre, meget berørt af situationen. Jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til før tragedien og forhindre det. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre et eller andet. Og jeg kunne komme med alle mulige citater om håb og om ikke at miste det, men hvis jeg selv stod der og havde mistet en, der stod mig nær, ville min verden se mørk, trist og håbløs ud lige nu. Derfor indsætter jeg disse billeder af lys for at symbolisere både mindet om de omkomne og for at lyse lidt i mørket.