tirsdag den 10. maj 2011

At blive rørt over Disneyfilm

Da man var mindre var Disneyfilm blot spændende handlingsforløb, der var nemme at følge med i. Der opstod grin og glæde over de mange forskellige karakterer og historier. Disneyfilm bliver man aldrig for gammel til, men når man bliver ældre, ser ens øjne filmene på en helt anden måde. Det gør mine i hvert fald. Jeg har meget lettere ved at blive rørt og få en klump i halsen, når jeg ser de mange forskellige, søde Disneyfilm. Det bunder nok i, at jeg bliver lidt nostalgisk samtidig med, at jeg faktisk forstår detaljerne og helheden i historien. For eksempel så jeg Tarzan på Disney Channel for et par uger siden, og der blev jeg helt rørt over et par af scenerne fra filmen (de 3 - dog på engelsk - som I kan se nedenfor denne tekst). Som lille så man ikke andet end de sjove aber, den seje abemand og Jane med sin flotte kjole samt den onde fyr John Clayton. Dengang havde var man fri for uskyld og kunne ikke se filmen ud fra livets mange perspektiver. En blanding af ny forståelse - som jeg har fået med alderen - samt lidt nostalgi, er nok det der er forklaring på, at der indimellem kan falde en tåre eller to, når jeg ser de klassiske Disneyfilm.


3 kommentarer:

Unknown sagde ...

Du har fuldkommen ret i at man ikke kan blive for gammel til Disneyfilm, de er fantastiske. Jeg elsker Disney film, og "Skønheden og Udyret" har altid været min ynglings, og det er det stadig. :-)

Anonym sagde ...

Man kan aldrig,aldrig blive for gammel til Disney!
Du har også fuldstændig ret i , at ens perspektiv og forståelse for handlingen er anerledes når man bliver ældre. Mine ynglings er Pocahontas, Klokkeren fra Notre Dame, osv. Da jeg for nogle få måneder siden satte mit gamle vhs bånd over, og så Klokkeren, blev jeg helt overrasket over hvor meget mere den egentligt er tilegnet voksne end børn... Men stadigvæk er de fantastiske og meget lærrige! :)

/n

http://apinkcar.blogspot.com/

Sandra sagde ...

Emma Sammie: Præcis. Man bliver aldrig, aldrig, aldrig for gammel til Disneyfilm. Åh, "Skønheden og udyret" er også en helt fantastisk historie :-)

Nanna: Nemlig! Alderen ændrer meget på ens perspektiv af filmene. Det er underligt, men sandt. Pocahontas og Klokkeren fra Notre Dame er også nogle fantastiske historier. Der findes ingen dårlige Disneyfilm. De har alle et eller andet over sig. Det er nemlig rigtigt. Men børn ser bare filmene på en HELT anden måde end vi "voksne" gør.