onsdag den 27. juli 2011

Blå himmel

Den skønne, blå sommerhimmel med de få slørede, uskyldige, hvide skyer er vendt tilbage - forhåbentlig for at blive lidt længere denne gang. Jeg har længe savnet den blå himmel, som lysner hele naturen op i modsætning til den grå og triste himmel, der næsten sænker humøret. Regn kan være hyggeligt, men i sommerferien vil man nu gerne have at temperaturen er over de 20 grader og at himlen er smuk og blå. I går fik jeg løbet mig en tur under den dejlige himmel og det vil jeg igen i dag. Jeg har meget mere lyst til at rulle på rulleskøjter, løbe og cykle, når vejret er, som det er nu og der ikke er vandpytter og snegle over det hele. Så i dag skal jeg ud i det gode vejr, læse i min bog, rydde lidt op, slappe af og spille en masse på mit elskede klaver. Hav en god, blå-himmel-dag alle sammen!

2 kommentarer:

Quyen sagde ...

Det er SÅ rart, at man kan se den blå himmel igen! :)

Camilla sagde ...

Hej Sandra, jeg har tagget dig i en blog award, tjek den ud på min blog og lav den evt. :D