Som så mange andre mennesker går jeg ofte og tænker. Tænker over livet, fortid og fremtid. Jeg kom lige ind i et stadie af nostalgi i dag. Det kommer og går. Jeg savner min barndom. Jeg savner at være barn, at lege rundt i bare tæer uden at tænke på fortid og fremtid. At leve i nuet, tumle rundt, leve i en fantasiverden. At leve mig helt ind i lege og spil, som om jeg var i et andet univers. Jeg savner at lægge på maven i sengen med min far og læse børnebøger og børnebibel. Jeg savner at putte hos min mor, falde i søvn på mine forældres seng og blive båret ind i min egen halvt sovende. Jeg savner at sove med min sæl, Mulle, som jeg fik som baby og aldrig slap. Den har en lang historie bag sig. Jeg savner at spille fodbold med min brødre, at se børnetime hver aften, disneyshow med min barndomsveninde samt fredagsslik og at klatre i træer. Jeg savner at være barn. Det er hårdt at indse, at barndommen er noget, som man aldrig vil få igen, når den først er væk. Det er blot fortid nu. Minder. Rod på loftet. Barndommen kan findes i sjælen, i hjertet, men man vil aldrig blive i stand til at opleve den igen, når den er forbi. Man vil aldrig blive i stand til at opleve følelsen af at være fri, flyvende på en sky, legende i en anden verden. Men kun ved at blive voksen, kan man se tilbage på barndommen og indse, hvor fantastisk den var. Min barndom er noget af den største værdi, der ligger indeni mig og noget som ingen nogensinde vil kunne tage fra mig. Barndommen er noget, jeg altid vil savne og engang imellem vil blive nostalgisk over. Og sådan er det bare.
Puff, hvor kan man finde drager som dig
Du ligger på en klippeø
og venter kun på mig
Du kan li at lege, du var min ven
men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen
Puff da jeg var lille, red jeg på dig
jeg sad på halen, stor og bred
du svømmede med mig
Alle sænker flaget hilser på dig
vi fandt en skat med sølv og guld - og delte du og jeg
Puff vi sad på stranden, solen gik ned
en havskildpadde gemmer sine æg et hemmeligt sted
Tropevinden suser, natten bliver sort
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port
Puff på vores rejse så vi et slot
hvor prinser og prinsesser boede
Nej hvor var det flot
Kongen og hans dronning gav mig en ring
men ringen var en tryllering - nu er den ingenting
Puff du er alene, alt er forbi
for drager lever tusind år
hvor er min fantasi
Du kan li´at lege du var min ven
men kære puff jeg blir jo aldrig som et barn igen.
Du ligger på en klippeø
og venter kun på mig
Du kan li at lege, du var min ven
men kære puff vi kommer aldrig til at leg igen
Puff da jeg var lille, red jeg på dig
jeg sad på halen, stor og bred
du svømmede med mig
Alle sænker flaget hilser på dig
vi fandt en skat med sølv og guld - og delte du og jeg
Puff vi sad på stranden, solen gik ned
en havskildpadde gemmer sine æg et hemmeligt sted
Tropevinden suser, natten bliver sort
vi føler begge to vi sidder nær ved lykkens port
Puff på vores rejse så vi et slot
hvor prinser og prinsesser boede
Nej hvor var det flot
Kongen og hans dronning gav mig en ring
men ringen var en tryllering - nu er den ingenting
Puff du er alene, alt er forbi
for drager lever tusind år
hvor er min fantasi
Du kan li´at lege du var min ven
men kære puff jeg blir jo aldrig som et barn igen.
13 kommentarer:
Fedt tema for et photoshoot :p .. det får mig bare til at glæde mig endnu mere til på fredag ;D
Superfedt med den tekst og de billeder.
Gid barndommen kunne komme tilbage!
Hvor er det første billede, nr. 6 og det sidste billede er nogle af de bedste, jeg synes, at du har taget.
Især nr. 6 - wauw, du er sød!
Camilla: Jeg glæder mig også til fredag :-)
Quyen: Tak. Jeg blev meget inspireret af nostalgien, der pludselig sprang op i mig, da jeg vandrede rundt oppe på loftet, hvor hele min barndom er samlet. I hvert fald den del, jeg kan røre med mine hænder ved. Ja, gid barndommen kunne komme tilbage. Bare for en stund.
Tina: Mange tak skal du have! Jeg blev selv især meget positivt overrasket over det sidste billede, da jeg selv tog det. Jeg har selv taget alle billederne og det er altså ofte en udfordring at tage billeder af sig selv med et spejlreflekskamera, når man gerne vil have det fra flere vinkler.
Ih hvor fedt! super godt indlæg og gode billeder :-) savner godt nok også barndommen
Elsker billedet med blomsten foran ansigtet! :D
Billede nr. 2 er jo nærmest et helt eventyr. Så smukt.
christina: Tak :-) Ja, ingen af os kan komme uden om savnet til barndommen og den frihed og uskyld, der var dengang.
Camilla: Hehe, tak! Det passede lige ind i den fjollede, barnlige, glade blomsterbarnsstemning, som jeg ville udtrykke lige der :-)
Rikke'M: Det er vores kirsebærtræ i forhaven. Kirsebærtræer er så fantastisk smukke, og jeg tænkte lige netop, at det ville udtrykke en stemning af uskyld, eventyr og den fantasiverden, jeg har beskrevet i teksten over billederne.
Hvor er det smukt skrevet. Min barndom er hvertfald også noget af det der har allermest værdi for mig, og du har ret i man først opdager hvor fantastisk den er, når man ser tilbage på den :)
super fine billeder!
hvor er du kreativ og talentfuld!
Rikke: Tak :-) Barndommen har nemlig en stor værdig, og man kan først se det helt fantastiske i den, når den ikke er der mere, når man ser tilbage på den. Præcis!
just another wannabefromhell: Tak! Hvor er du sød :-)
Det her er et af dit smukkeste blogindlæg jeg længe har læst. Wauw, jeg er målløs. Så livsbekræftende. Så smukt. Så vidunderligt.
Tusind tak, flot flot blog.
Fantasist: Hold da op! Tak for den dejlige kompliment! Det varmer utrolig meget. Det er mig, der siger tak.
Send en kommentar