søndag den 27. november 2011

1. søndag i advent

Så blev det 1. søndag i advent. November forsvant hurtigt med vinens kraftige susen (apropos vind - blæser det ikke en smule i dag eller er det bare mig?). I dag fik jeg givet min mor en adventsgave: 3 æsker med udendørs julelys hhv. et net, en kæde og tre diodetræer. Vi fik dem hængt op i dag, og det begynder at ligne jul omkring vores hus nu. Udendørs julelys gør virkelig noget ved hyggen og glæden i denne meget mørke tid. I dag har jeg fået læst lidt lektier og ellers bare slappet af og hængt lys op udenfor. Der er så småt blevet pyntet lidt op rundt omkring, der er ild i pejsen, regnen og vinden suser imod de stakkels hjælpeløse vinduer og får hele huset til at virke som om, det kunne flyve væk, når som helst. Det knaser og knirker, men det er nu lidt hyggeligt på en eller anden måde, selvom det er temmeligt kraftigt. Forresten - af min mor fik jeg i adventsgave en indendørs lyskæde (som i kan se på billederne ovenfor - lyskæden med de søde, runde kugler), som jeg har ønsket mig i lang tid. Den kunne både fåes i regnbuens farver og hvid - og jeg kunne simpelthen ikke bestemme mig. Men nu fik jeg den med farverne, og jeg er ganske tilfreds. Den bringer virkelig noget hygge og glade farver til mit værelse. Jeg fik også en dåse med udstikkere, som jeg også har snakket om, jeg ville have nogle flere af.  Nu vil jeg kigge lidt videre på nogle lektier og nyde den sidste del af søndagen. 

lørdag den 26. november 2011

Lys i mørket

Nu tændes tusind julelys. Julelys bliver sat op udenfor, og hvor er det hyggeligt. De udendørs lys, jeg har taget billeder er, er dog ikke fra vores eget hus. Så mange julelyskæder har vi ikke engang. Der var en helt fantatisk spejling i vejen fra lysene, da det havde regnet kraftigt i går og vejen var dækket af en blankt lag regnvand. I morgen sætter vi også vores op, for det er jo faktisk allerede 1. søndag i advent i morgen - og der jeg skal lave julebag! Nu håber jeg bare snart, at der kommer noget sne, for det er da lige den sidste ting, der mangler, nu hvor vi har julelysene oppe, varm kakao og de varme sokker fremme. 

torsdag den 24. november 2011

Coldplay - Fix You


Jeg er blevet helt vild med denne her sang - og især denne version af den. Jeg tror, jeg har ødelagt repeat-knappen til videoen. Det skulles gerne blevet fixet snart, så I selv kan bruge den, hvis I får lyst. Jeg synes i hvert fald, at det er en smuk sang. Godnat alle sammen, sov godt!

En måned til juleaften

Det er lidt stille på bloggen, og jeg har ikke noget kvalitetstid med mit elskede kamera for tiden. Jeg har lidt mange ting at tage stilling til og tænke på for tiden. Der er lektier og afleveringer som sædvaneligt, men også SRP-opgaven, der snart til skrives. Vi får skriveperiode fra 7.-21. december. Det bliver en speciel december måned med en masse læsning og skrivning, men jeg vil sørge for at blive så hurtigt færdigt som muligt og samtidig også sørge for at få afsat lidt tid til julebag, hygge og pauser indimellem. Jeg glæder mig faktisk inderligt til, at jeg får problemformuleringen og kan få et overblik over den store opgave, som jeg skal skrive. Jeg glæder mig til jul, december, julemusik og julebag. Jeg glæder mig til - forhåbentlig - at blive sneet inde i december, så jeg kan sidde og kigge ud på julelysende, der får sneen til at lyse op. Jeg glæder mig til at sidde med varme sokker indenfor og drikke varme drikke. Der er meget arbejde forude, men jeg prøver at holde mig nede på jorden i ro og mag. Jeg vil ikke have et stressanfald igen ligesom i går. Jeg må tage det lidt mere stille og roligt. Så kommer det nok til at gå bedre. Både med mig selv og opgaven. 

Hermed lidt flere sne - og julebilleder fra sidste år, fordi der jo i dag præcist er en måned til jul. Og der er jo faktisk også kun 3 dage til 1. søndag i advent. Fordi sneen og julen ikke er fremme endnu til at blive taget billeder af. Og mest af alt bare fordi jeg elsker denne tid på året. Hav en god dag alle sammen!

mandag den 21. november 2011

The Month of December

Jeg er ved at være i rigtig jule - og decemberhumør. Det er den bedste tid på året. Den tid, hvor sneen daler og roen indtager hvert et hjørne af gaderne. De gader, hvor husenes skorstene ryger op mod den grå himmel, mens røgen bliver mildt belyst af de mange fine lyskæder, der omringer tagrender og buske. Sidste år - efteråret 2010 - købte jeg mit Canon 500D spejlreflekskamera, som jeg - da det blev december, sne og vinter - lavede en film med. Så ligesom mit forrige indlæg, vil jeg nu indsætte denne stemningsfilm, som jeg lavede december 2010, som en optakt til december-måned endelig vil komme os i møde og bringe os de mange glæder, den indebærer. 

søndag den 13. november 2011

December måned

Glade jul, dejlige jul - intet slår den følelse, man får, når det´december. Snart - forhåbentlig - ville vi se et flot hvidt lag af smukt, glitrende sne, som vil dæmpe alle naturens lyde og ligge sig flot på hver gren, på hvert hustag - over det hele. Der er noget magisk, noget specielt ved tiden i december op til jul. Der spreder sig en glæde hos alle - uanset alder - og en tryghed. Der pyntes, der sættes lys op udenfor, der bages julekager i storemængder i fællesskab. Duften, lyden, smagen, synet, følelsen af december måned - sanserne sættes i gang og når sneen falder, skabes den helt rigtige stemning. Det er koldt, det er vådt, men det er noget af det mest hyggeligste. En aften-gåtur med sne, der knirker under fødderne og så de mange pyntede, lysende stakitter, buske og tagrender, der lyser de mørke aftener op. Og når man så kommer hjem, så er der varm kakao, tæpper og bagning indenfor. 

For at påbegynde stemningen lidt på forhånd, da jeg pludselig følte mig i jule/hygge/glæder-mig-til-december-humør, vil jeg sætte nogle billeder ind, som Camilla og jeg tog sidste år. Det var super hyggeligt! Jeg bliver så glad af at kigge på de billeder. Jeg glæder mig til december. Dog kommer halvdelen af min december måned til at gå med at få skrevet studieretningsprojektet... Men det går nok! Her er de skønne billeder fra sidste år. Hav en skøn aften!
P.S. Jeg savner dig, Camilla!