Optakten til foråret skaber en konstant glæde til forår og sommer i mit hoved. Jeg kiggede i min billedsamling, som er temmelig stor og fandt disse billeder. De er også nogle ældre billeder fra sidste sommer og sommeren før den, som er taget med min mors digital kamera - ja, dengang jeg ikke havde et spejlrefleks og hendes var det bedste kamera. Jeg ville så gerne blogge nogle flere billeder, så jeg kiggede i min stak og valgte lige disse ud, da blomster og farver ikke rigtig er trådt i kraft endnu og jeg kun har efterår/vinterbilleder, så valgt jeg nogle tideligere sommerbilleder, som jeg har taget. Håber I nyder det gode vejr og fuglenes smukke sang!
tirsdag den 8. marts 2011
søndag den 6. marts 2011
Gamle forårsbilleder
Det begynder at tyde på, at foråret gerne vil bryde frem. Solen er synlig på den skyfrie himmel og fuglene synger deres forårssange. Jeg fik mit spejlreflekskamera november 2010, så jeg har ikke fået taget andet end et par efterårsbilleder og en masse vinterbilleder endnu. Derfor besluttede jeg mig for at vise nogle friske forårsbilleder fra foråret for 1-2 år siden for at bringe lidt forårsstemning til bloglandet. Disse er alle taget med min mors digitalkamera, som jeg tog billeder med, før jeg fik mit spejlrefleks. Jeg glæder mig til al sneen er væk og foråret virkelig træder i kraft.
lørdag den 5. marts 2011
Up-tur
Disney Pixar's Up. Sikke en rørende film. Den er fra 2009, men jeg så den for første gang for to måneder siden, og det var en fantastisk oplevelse at se den film. Jeg har haft mange tanker omkring den og set de rørende scener fra den på YouTube gentagende gange med våde øjne hver gang. Jeg tænkte derfor, at nu hvor jeg ejer en blog, vil det være perfekt at udtrykke mine tanker og følelser omkring den film for at få det ud. Det er utroligt, at en animationsfilm kan være så rørende - og sågar også meget sjov på samme tid. Historien er fantastisk, musikken er fantastisk - filmen er kort sagt... Fantastisk! Den rørte mig så dybt, dels fordi tanker om liv/død og alderdom har besat mit hoved en del gange på det sidste. Faktisk er de der bare indimellem, tankerne. Budskabet og følelserne i filmen er noget alle mennesker kan forstå. Tankerne om liv og død har strejfet alles tankegang og vil gøre det igennem hele livet. Filmen gik lige i mit hjerte, i min sjæl og bragte mange tårer frem i mine øjne. Sidenhen har jeg lært temaet på klaver og det er noget helt specielt at spille den. Hvis du ikke har set filmen, så har jeg kun to ord at sige til dig... Se den!
Jeg har set denne scene gentagende gange. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er det fordi, jeg vil have lukket nogle følelser ud, at jeg ser den indimellem. Den er smuk og meget rørende. Tårene triller ned ad min kind hver gang, jeg ser den. Hver gang. Den sætter tanker i gang. Og lukker følelser ud. Og ind. Jeg kommer til at tænke på livet, på døden - jeg bliver både trist og glad. Jeg kommer nok aldrig til, at kunne svare helt præcist på, hvorfor det er, jeg har set denne scene gentagende gange og hvordan det er muligt at blive rørt hver gang.
fredag den 4. marts 2011
Vinteren er kold, men smuk
Vinteren har været længe, men plusgraderne begynder at tage form og forhåbentlig vil vi snart se små spir i jorden og tegn på forår. Vinteren har indeholdt meget sne, mange istapper, fygninger og rimfrost, men nu er der blot små bunker af sne tilbage i hjørnerne af vejene. Foråret er på vej, men inden den nye sæson træder i kræft, vil jeg lige dele nogle af mine vinterbilleder med jer. Ja, vinteren er kold, men den er smuk.
torsdag den 3. marts 2011
onsdag den 2. marts 2011
tirsdag den 1. marts 2011
Velkommen
Hej! Og velkommen til min billedbog.
Jeg har haft et par blogge i tidens løb og slettet dem igen pga. mangel på overskud og inspiration. Jeg har ikke blogget i et halvt år nu, men nu fik jeg pludselig lysten igen. Her på bloggen vil jeg fokusere på at blogge billeder, som jo siger mere end tusinde ord. Jeg vil udfolde mine kreative sider via bloggen igennem selvlavede billeder, stemningsfilm/kortfilm, tegninger og udtrykke mig med ord og tanker. Jeg har kaldt den min billedbog, fordi jeg elsker at tage billeder med mit Canon EOS 500D og gerne vil give hvert indlæg et eller flere gode billeder til at give dem det sidste pift af personlighed samt farver og følelser igennem billeder. Jeg håber, at I vil læse/kigge med, kommentere og nyde min blog, efterhånden som jeg får fyldt godt med indlæg på den. Hvis det ikke var for SRO, som jeg skal skrive på nu, ville jeg lægge flere billeder og indlæg ind, men jeg må desværre tilbage til arbejdet...
P.S. Jeg elsker ikke blot at blogge, men også at læse andres samt få inspiration. I er mere en velkomne til at præsentere mig for jeres blog, så jeg kan kigge forbi - og selvfølgelig også meget mere end velkomne til at læse med i min.
Abonner på:
Opslag (Atom)
















































