Gastronomi kan også snildt betegnes som værende kunst. Faktisk kan det være så kunstnerisk, at man kan tage billeder af et tallerken mad, en kage, en skål salat eller noget helt andet fra alle mulige mærkværdige vinkler. I dag har min mor besøg og jeg fik så den ære at bage en kage. Jeg skal ikke selv have noget, da jeg holder mig fra søde sager og fede kager, men jeg elsker at lave det, så når muligheden er der, står jeg altid parat, selvom jeg ikke vil spise kagen/kagerne. Det er så sjovt at bage og pynte den bagefter. Resultatet i dag blev vellykket - i hvert fald udseendet. De har ikke smagt den endnu, men konsistensen virkede rigtig god og mon ikke den smager godt, når den nu ser så god ud? Her er mine yderst kunstneriske billeder af den lækre chokoladekage med banan (som du kan se opskriften på her) med lidt chokoladepåskeæg ved siden. Det er en lagkage med en lækker chokoladecreme og banan i skiver i midten og creme på toppen samt chokoladespåner. Langs siden har jeg pyntet med smuttede, hakkede mandler. Så er der serveret!
Viser opslag med etiketten miscellaneous. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten miscellaneous. Vis alle opslag
mandag den 2. april 2012
søndag den 27. november 2011
1. søndag i advent
Så blev det 1. søndag i advent. November forsvant hurtigt med vinens kraftige susen (apropos vind - blæser det ikke en smule i dag eller er det bare mig?). I dag fik jeg givet min mor en adventsgave: 3 æsker med udendørs julelys hhv. et net, en kæde og tre diodetræer. Vi fik dem hængt op i dag, og det begynder at ligne jul omkring vores hus nu. Udendørs julelys gør virkelig noget ved hyggen og glæden i denne meget mørke tid. I dag har jeg fået læst lidt lektier og ellers bare slappet af og hængt lys op udenfor. Der er så småt blevet pyntet lidt op rundt omkring, der er ild i pejsen, regnen og vinden suser imod de stakkels hjælpeløse vinduer og får hele huset til at virke som om, det kunne flyve væk, når som helst. Det knaser og knirker, men det er nu lidt hyggeligt på en eller anden måde, selvom det er temmeligt kraftigt. Forresten - af min mor fik jeg i adventsgave en indendørs lyskæde (som i kan se på billederne ovenfor - lyskæden med de søde, runde kugler), som jeg har ønsket mig i lang tid. Den kunne både fåes i regnbuens farver og hvid - og jeg kunne simpelthen ikke bestemme mig. Men nu fik jeg den med farverne, og jeg er ganske tilfreds. Den bringer virkelig noget hygge og glade farver til mit værelse. Jeg fik også en dåse med udstikkere, som jeg også har snakket om, jeg ville have nogle flere af. Nu vil jeg kigge lidt videre på nogle lektier og nyde den sidste del af søndagen.
lørdag den 26. november 2011
Lys i mørket
Nu tændes tusind julelys. Julelys bliver sat op udenfor, og hvor er det hyggeligt. De udendørs lys, jeg har taget billeder er, er dog ikke fra vores eget hus. Så mange julelyskæder har vi ikke engang. Der var en helt fantatisk spejling i vejen fra lysene, da det havde regnet kraftigt i går og vejen var dækket af en blankt lag regnvand. I morgen sætter vi også vores op, for det er jo faktisk allerede 1. søndag i advent i morgen - og der jeg skal lave julebag! Nu håber jeg bare snart, at der kommer noget sne, for det er da lige den sidste ting, der mangler, nu hvor vi har julelysene oppe, varm kakao og de varme sokker fremme.
fredag den 23. september 2011
Delirious
Jeg har ikke været på min anden blog, delirous, i lang tid og er kommet meget bag ud med mine daglige billeder samt mistet et par læsere på den blog, har jeg valgt at lukke den ned. Det er også nemmere og mere overskueligt for mig at holde styr på og koncentrere mig om én blog. Jeg helt sikkert Min billedbog, hvor jeg har en masse dejlige, skønne faste læsere og en større frihed til både at blogge indlæg spækfyldt med billeder, men også inspirationsbilleder, videoer og hvad jeg nu ellers har på hjerte at blogge. Jeg har valgt at dedikere dette indlæg min anden blog, som jeg sletter om et par dage. Her er nogle billeder fra min anden blog:
Abonner på:
Opslag (Atom)


















































