Walt Disney Intro

Hvor blev jeg af? Lever jeg stadig? Ja, det gør jeg. Ja, der er stille på bloggen. Vinden suser udenfor. Livet og tiden passerer forbi mit vindue. Min inspiration, motivation og glæde matcher den grå himmel. Men solen skinner. Det er da altid noget. Og det er ikke fordi, jeg er utilpas rent fysisk. Faktisk går jeg bare til den med min træning. Og jeg elsker det. Ligeså meget som jeg elsker denne intro, som afspilles lige før en Walt Disney film. Den varer kun 30 sekunder, men hvor jeg dog elsker den. Der er noget magisk over den. Og musikken får mit hjerte til at slå en ekstra gang. Der er noget helt specielt ved den scene. Den bringer nogle følelser frem i mig. Følelser af barndomsglæde, kriller i maven, smil og lykke, 

Tangled

1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8

En helt igennem fantastisk film, som jeg så for første gang i dag. Og hvor var det bare dejligt, at være stand til at se en film. Grundet tideligere slemme smerter, hovedpine osv. har jeg ikke orket andet end at lukke øjnene og slappe af, men da jeg kom hjem i dag, lå der en gave til mig - 2 dvd film. Den ene var "Tangled", som jeg mægtig gerne har villet se i rigtig lang tid, og den så jeg så i dag. Den var så god.

Under hele spændingsforløbet var jeg opslugt og inde i filmen. Jeg elsker, elsker, elsker musicals, og filmen var en slags musical med alle de mange musikindslag og jeg elskede den. Jeg elsker Rapunzels smukke og lange lyse lokker, Eugenes søde smil og charme, musikken om drømme og at rive sig fri, det smukke lysende lanterne. Imens jeg så filmen, gik jeg så vidt til at sidde og tænke: "Jeg vil se den igen". Jeg elsker disneyfilm og denne var fantastisk. Jeg blev rørt flere gange til tårer. En smuk film med smukke scener, smuk musik og smukke budskaber og naturligvis også humør blandet ind i form af sjove bemærkninger, kommentarer og sjove karakterer

Hvis du ikke har set den endnu, er den helt sikkert et kig hver, hvis du også er til glæde, drømme og kærlighed, som disneyfilmene udtrykker på så mange forskellige, flotte måder. Man er aldrig for gammel til disneyfilm og disneyfilm bliver aldrig for gamle. Walt Disney Pictures har gjort det igen. Kreeret en fantastisk film med smuk musik, smukke følelser og efterlader mig endnu en gang med en tåre i øjenkrågen og et smil på læben. Lige hvad jeg havde brug for oven på den hårde operation. Og jeg vil helt sikkert se den igen meget snart, for det er Disney - man kan se disneyfilm igen og igen uden at blive træt af dem. Sådan er det bare

Mr. Zac Efron & Zanessa

1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7 - 8 - 9 - 10

Jeg har altid været stærk modstander af fotografers overvurdering af de kendte og piger, der giver uhyggelige udtryk og udsagn om, hvor forelskede de er i en bestemt kendt herre, som de baserer deres fremtid og tilværelse på. Trods det, gemmer der sig en lille, sød, tøset, romantiker-pige indeni mig, som ikke kan lade være med at gemme sig, så snart hun ser Zac Efron. Jeg har altid været skudt i den dreng. Også i tider, hvor jeg har været omgivet af mennesker, der har afskyet ham. Og når jeg ser billederne af ham og Vanessa sammen, kan man da ikke andet end, at fornemme en vis charme i den fyr. De er ikke sammen mere, hvilket da er lidt synd - de er så søde sammen. Jamen altså - overvej lige billede nummer 1 engang. Oh my. Smiler, fniser og smelter blot ved synet af Mr. Virkelig Overdrevet Hot, Lækker, Mums, Ku' Godt, Give-Me-A-Piece-Of-That, Zac-Mmm-Efron! Rigtig godt forkælelse for mine øjne efter en lang dag med eksamenspapirer, pensum og hvad-ved-jeg. Og så klager jeg da ikke over, at han har en hovedrolle i filmen "The Lucky One", som har premiere d. 7. juni, som jeg bestemt må se - om det så bliver i biografen eller på dvd bagefter. Tror jeg vil smukke under dynen og tvinge min underbevidsthed til at drømme om ham der Zac i nat, og så - tilbage til læsningen i morgen tidlig.

Hvidstengruppen

Jeg er nødt til at dele mine tanker om denne film med jer. Jeg var inde og se Hvidstengruppen med mine forældre i biografen i går. Min far havde læst nogle anmeldelser af den i aviserne, som var temmelig kritiske og sagde blandt andet, at den var alt for langtrukken og kedelig i starten. Jeg har flere gange erfaret, at jeg er uenige med anmeldere, så de kommentarer ville jeg ikke lade stå i vejen. De sænkede naturligvis mine forventninger til filmen, men det gjorde så, at min oplevelse blev dobbelt så god. Sikke en fantastisk film! Og ikke kun fordi Andreas Jessen og Thomas Ernst var med, nej. Af mange andre grunde.

Filmen handler om Hvidstengruppen - en modstandsgruppe i Danmark fra 2. verdenskrig - der kæmper bravt imod den tyske besættelse af Danmark. Mere vil jeg egentlig ikke sige om handlingsforløbet. Hvis I er historiske bevidste, kender I også historien, for den er baseret på 100% virkelige hændelser fra 2. verdenskrig. Det er også en af de faktorer, der gør filmen ekstra stærk. Tanken om at alt, hvad der sker i filmen, rent faktisk er sket i virkeligheden.

Da jeg nåede til anden halvdel af filmen, begyndte jeg at få klumper i halsen og at blive rørt. Slutningen skal naturligvis altid være det endelige og i dette tilfælde klimaks, og der blev der da også virkelig grædt igennem, kan jeg love jer for. Biografen var ét stort snøftekor, - her kan man snakke om kunsten at græde i kor - og i en af de sidste scener trillede tårene i lange baner ned langs mine kinder. Slutscenen var jeg nødt til at give en lille lyd fra mig, fordi jeg bar inde med så mange følelser og var rørt til bristepunket. Lyset i biografen forblev slukket efter slutningen og indtil ca. et minut ind i rulleteksterne med et smukt operastykke kørende i baggrunden. Der var tavshed, folk blev siddende - stille - og snøftede diskret. Følelsesladet - i den grad.

Den var en fantastisk oplevelse. Der findes ikke noget bedre end at græde til film, der har fortjent tårerne. Hvidstengruppen er en film, der udtrykker sig diskret med enkle virkemidler og formår at blande det smukke med det barske i sådan en grad, at følelserne ramler sammen og rører en til tårer.  Gertrud med sine meget få replikker formåede at udtrykke følelser blot igennem mimik og indre følelser. Den virkelige historie efterlod mig med rørte og nationale fællesskabsfølelser. Og for ikke at tale om den helt fantastisk smukke musik. Filmen fortjener så mange stjerner af mig, som det er muligt at få.

Klassisk musik

Vi har hørt det siden, vi var helt små - i tegnefilm, Disneyfilm. Faktisk møder vi klassisk musik som baggrundsmusik i stortset alle film, der skal danne klare billeder af situationen for seeren. Stress, frustration, vrede, glæde, lykke, kærlighed, had, sorg, fortabelse. Klassisk musik er noget af det bedste, jeg ved. Jazz og klassisk er de to musikgenrer, der for mig er værd at lytte på. Jazz - når jeg skal hygge mig, klassisk - når jeg vil høre musik. Det er helt utroligt at tænke på, hvordan de fantastiske komponister med hjertet har kunnet skrive så smuk og vidunderlig musik - Chopin - hvis grav jeg så for lidt over en uge siden i Paris - Bach, Beethoven, Mozart, Schubert, Tchaikovsky, Rachmaninov, Vivaldi, Dvorák, Smetana, Schumann, Mahler, Brahms, Ravel, Strauss, Haydn, Grieg, Bellman, Satie - ja, man kunne blive ved. Klassisk musik går lige ind i mit hjerte. Det er som om verden bliver slået fra og min sjæl og mine tanker for lov at flyve frit i et ubeskriveligt univers. Om jeg står og betragter en solnedgang, skal lave lektier med afslappet sind, reflektere over hvordan min hverdag har været eller blot lytte til lidt musik, foretrækker jeg klassisk. 

Klassisk musik har så mange nuancer, så mange forskellige måder at udtrykke sig vidt forskelligt på. Det kan være svært at sætte fingeren på et stykke, som man kan kalde "yndlings", men jeg har et par stykker, som er gået ind i hjertet hos mig og som jeg ofte hører igen og igen. Sange som har fået mig til at koble af, tænke og som har rørt mig både mentalt og fysisk. Klassisk musik kan røre noget, som ingen anden musik kan. Her er min liste over nogle af mine "yndlings" stykker inden for den klassiske musik. Tillad jer selv og giv jer selv tid til at lytte til disse meget smukke stykker, hvis I vil. Jeg vil i hvert fald.

Coldplay - Fix You

Jeg er blevet helt vild med denne her sang - og især denne version af den. Jeg tror, jeg har ødelagt repeat-knappen til videoen. Det skulles gerne blevet fixet snart, så I selv kan bruge den, hvis I får lyst. Jeg synes i hvert fald, at det er en smuk sang. Godnat alle sammen, sov godt!

Mr. Tom Felton

1 - 2 - 3 - 4 - 5

Also known as Draco Malfoy fra Harry Potter filmene. Also known as den mest overdrevet lækre, utroligt charmerende (især med sin britiske accent - åh, hvor jeg dog elsker den), sødeste, flotteste, lækreste, hotteste fyr på hele jordkloden. Jeg må indrømme, jeg har fået et kæmpe celebrity crush på ham der Tom Felton. Han er erobret mit hoved, og jeg skal virkelig koncentrere mig for ikke at tænke på hans søde smil, flotte øjne, charmerende stemme, lækre krop. Han er i mine drømme om natten. Jeg kan desværre ikke styre mine drømme, men hvis det stod til mig, så var han med i alle mine drømme hele natten. Jeg er simpelthen smeltet ned i mit sengelagen de morgener, hvor jeg vågner op bevidst om, at jeg har drømt om Tom Felton. Jeg håber engang, at jeg får lov til at møde ham. Og ja, jeg ved godt, at han har en kæreste. Jade Olivia - tsk! Jeg skal nok få fat i ham engang. Nej, men man har vel lov til at være en fjollet, piget tøs, der er fuldstændig smaskforelsket i en lækker kendis. Han er aaaalt for lækker! Jeg kunne blive ved med at dagdrømme om ham på skrift, men det bliver nok træls at høre på i længden for jer. Men jeg fik bare lige lyst til at dedikere et indlæg til mit store celebrity crush med et par lækre billeder, der er lige til at spise. Jeg håber, at jeg vil drømme om ham i nat! Har I/har i nogen sinde haft et celebrity crush? Hvis ja, på hvem?

Magisk Musik

Jeg skal love for, at denne mand kan spille klaver. Jeg elsker for det første Harry Potter bøgerne, filmen og magien. Hvem gør egentlig ikke det? Og musikken i Harry Potter er også noget, jeg elsker meget højt. Især det berømte tema, der høres allerede ved indledningen til første film, "Harry Potter and the Philosopher's Stone". Denne video stødte jeg på for et par uger siden, og i aften tænkte jeg, at den måtte jeg altså dele med jer. Jeg har hørt den alt for mange gange. Jeg elsker den! Og så hedder pianisten Harry!

I modsætning til Harry som spiller "Hedwig's Theme Variations", der får mig til at smile og grine, fordi det er så vildt og godt lavet. Men der er jo heller ikke noget bedre end at høre originalen og i den er der også mere af selve temaet med. Harry (ham der spiller i den ovenstående video) bruger blot den mest kendte frase af melodien. Den originale bringer også mange billeder og mindre frem fra filmene. Man kan næsten se det hele for sig ved blot at høre "Hedwig's Theme".

Så er der også et mere smukt og rørende tema, der altid for mine hår til at rejse sig, giver mig en klump i halsen og en lille tåre i øjenkrogen. Det er "Lily's Theme". Det tema, der bliver brugt i "Harry Potter and the Deathly Hallows" Part 1 + 2. Det var så underligt at høre den som intro og outro melodi, fordi man altid har været vandt til at høre "Hedwig's Theme", som kendetegner Harry Potter mest. Det er den, der minder en om sjov magi, Hogwarts og spænding. Men "Lily's Theme" bringer følelser frem. Det er den, der minder mig om, at nu er det enden. Nu er det for alvor. Nu er det ikke bare sjov, magi og ballade. Nu er det liv og død, kærlighed og had. Temaet kom frem indimellem i løbet af filmen og den fik mig til at græde hver gang. En rørende scene + rørende baggrundsmusik = Tårer der driver ned af kinderne på mig. Og så var det jo også, som vi alle ved the end of an era. Det er sjældent, at jeg bliver så dybt rørt og følelsesmæssigt påvirket af film, som jeg gjorde af "Harry Potter and the Deathly Hallows Part 2"

The City Limits

Der er virkelig nogle, der ude på vimeo.com, der bærer inde med en masse talent. Wauw. Og musikken passer jo perfekt til.

Harry Potter and the Deathly Hallows Part 2

DER ER INGEN AFSLØRINGER AF SLUTNING, PLOT ELLER ANDET.

DETTE ER BLOT MIN MENING OG OPLEVELSE MED FILMEN, SOM JEG SÅ I DAG.

Jeg har efterhånden - ligesom så mange andre - blevet tæt tilknyttet til Harry Potter-filmene. I dag var det min tur til at stå ansigt til storskærm, men den skæbnesvangre kamp mellem Harry Potter og He-Who-Must-Not-Be-Named. Lige fra starten skælvede mine ben og min puls steg. Det lyder voldsomt og helt overdrevet. Men i 10 år har jeg fuldt med i den fantastiske serie af film og det faktum, at dette var slutningen fik mig til virkelig at blive opslugt af filmen. Jeg kender karaktererne ud og ind og vi har alle kendt Harry, Hermione, Ron og deres venner og fjender siden de var børn. Flere gange blev jeg rørt og kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var jeg bestemt ikke den eneste, der gjorde. Flere i biografen omkring mig måtte ned i tasken efter kleenex og snøftede sammen med mig. Det var en utrolig stærk film, som ramte mig hårdt mange steder. Igennem hele handlingsforløbet var jeg spændt, bange og urolig. Indimellem blev jeg også meget rørt, da der var nogle meget smukke og stærke øjeblikke i filmen, hvor det var helt umuligt for mig at holde tårerne tilbage.

Det er ikke mere end lidt over en uge siden jeg så Part 1 af Harry Potter and the Deathly Hallows, og jeg har derfor virkelig haft spænding og nervøsitet op til Part 2. Jeg har dog ikke læst nogen af bøgerne. Måske vil jeg læse dem på et tidspunkt. Jeg ved og har hørt at filmene naturligvis mangler nogle detaljer, som kun er i bøgerne, men på den anden side var jeg glad for, at jeg ikke kendte slutningen på Harry Potter and the Deathly Hallows. Jeg tror, jeg ville have haft en helt anden oplevelse i biografen, hvis jeg havde vidst, hvad der ville ske til sidst og hvordan det hele ville ende.

Alt i alt er denne film komplet veludført både hvad angår musik, plot og spændingskurve. Skuespillet - som er en ting, jeg lægger meget mærke til - er jo helt gennemført og vores alle sammens Harry Potter er jo en helt fantastisk skuespiller, der virkelig lader os føle, hvad han føler. Den er nok mere storslået og fantastisk, for dem der har set alle filmene og været opslugt af dem fra starten af. Jeg vil ikke afsløre noget for nogen, da jeg gerne vil have alle kan læse mit indlæg, selvom de ikke har set filmen endnu. 

Jeg havde det helt underligt, da jeg trådte ud af biografen. Man finder først ud af hvor meget man elsker noget/nogen, når man mister det, og det hele er slut. Slutningen på Harry Potter ramte mig mere emotionelt, end jeg havde troet. Så er det slut. Det var det. Ikke mere Harry Potter. Men samtidig en kilden i min mave over at have set enden på en fantastisk film. Den sidste film ud af de 7 Harry Potter historier. En helt utrolig historie, som aldrig vil blive glemt. Desværre får alt en ende her i livet og nu var det Harry Potter-filmenmartonnets tur. Tak til forfatteren, instruktøren, hele filmholdet og de utrolig talentfulde skuespillere, der har været med til at gøre bøgerne til virkelighed og bragt mange følelser frem og en fantastisk oplevelse. Jeg vil altid huske Harry Potter, som en del af min barndom og ungdom, og selvom den sidste film er set og slut for
mig, vil oplevelsen og minderne altid være indeni mig.

Disneys søde toner

Findes der noget end de gode, klassiske Disneyfilm og deres smukke musik. Der er noget magisk ved sangene fra Disneyfilmene. Man kan pludselige mærke barnet inde i en - det glade, lille barn - der husker hvert et ord fra alle sangene.Jeg mærker et glædesrus, næsten ubeskriveligt, samtidig med lidt nostalgi og magi. Jeg har svært ved at vælge en yndlingssang fra Disney - og generelt svært ved at vælge yndlings, da alt og alle har hver deres jeg og charme. Her er et udpluk fra nogle søde og gode Disneysange, som jeg har valgt. Har I nogle yndlings-disneysange eller nogle, der ikke er blandt disse, som I specielt godt kan lide?

Your secret

If you dream it, you can do it

Disneyfilm er noget af det mest fantastiske, der findes. Man bringes ind i en helt ny og fantastisk verden, som ville være en drøm at leve i. Disney har man kendt lige siden, man var ganske lille, og man bliver aldrig for gammel til at se Disneyfilm. Det er det, der er så fantastisk ved dem. Nnæsten alle Disneyfilmene kan bringe en lille klump i halsen eller en tåre fra øjet. Her har jeg sat nogle citater og billeder sammen. Det er nogle mine yndlingscitater fra de forskellige Disneyfilm. Hvilke citater fra hvilke Disneyfilm er jeres yndlings?

Up-tur

Disney Pixar's Up. Sikke en rørende film. Den er fra 2009, men jeg så den for første gang for to måneder siden, og det var en fantastisk oplevelse at se den film. Jeg har haft mange tanker omkring den og set de rørende scener fra den på YouTube gentagende gange med våde øjne hver gang. Jeg tænkte derfor, at nu hvor jeg ejer en blog, vil det være perfekt at udtrykke mine tanker og følelser omkring den film for at få det ud. Det er utroligt, at en animationsfilm kan være så rørende - og sågar også meget sjov på samme tid. Historien er fantastisk, musikken er fantastisk - filmen er kort sagt... Fantastisk! Den rørte mig så dybt, dels fordi tanker om liv/død og alderdom har besat mit hoved en del gange på det sidste. Faktisk er de der bare indimellem, tankerne. Budskabet og følelserne i filmen er noget alle mennesker kan forstå. Tankerne om liv og død har strejfet alles tankegang og vil gøre det igennem hele livet. Filmen gik lige i mit hjerte, i min sjæl og bragte mange tårer frem i mine øjne. Sidenhen har jeg lært temaet på klaver og det er noget helt specielt at spille den. Hvis du ikke har set filmen, så har jeg kun to ord at sige til dig... Se den!

Jeg har set denne scene gentagende gange. Jeg ved ikke helt hvorfor. Måske er det fordi, jeg vil have lukket nogle følelser ud, at jeg ser den indimellem. Den er smuk og meget rørende. Tårene triller ned ad min kind hver gang, jeg ser den. Hver gang. Den sætter tanker i gang. Og lukker følelser ud. Og ind. Jeg kommer til at tænke på livet, på døden - jeg bliver både trist og glad. Jeg kommer nok aldrig til, at kunne svare helt præcist på, hvorfor det er, jeg har set denne scene gentagende gange og hvordan det er muligt at blive rørt hver gang.