søndag den 12. juni 2011

torsdag den 9. juni 2011

onsdag den 8. juni 2011

Lyset er på vej

1 - 2 - 3
Der er lidt stille i mit blogunivers. Jeg læser, jeg ser fjernsyn og venter ihærdigt på at komme til eksamen, så jeg kan få det overstået og komme videre. Tiden går lidt langsomt og jeg tænker i relgionsfaglige begreber for tiden. Undskyld mit fravær, jeg vender stærkt tilbage med masser af billeder, når læseperioden er forbi. Min "Faste læsere"-gadget er lidt underlig nogle gange. Og så har jeg mistet 2 faste læsere. Jeg ved ikke lige helt hvorfor. Jeg er glad for jer, der læser med! Masser af knus og kram til jer! Held og lykke med eksaminer, læsning eller hvad I nu laver i denne tid. Lyset, inspirationen, tiden, kameraet i hånden konstant og mit kreative sind vender snart tilbage.

søndag den 5. juni 2011

Sommer, sommer og sol

Den danske sommer er over os. Varmen bryder gennem de få hvide, pudelignende skyer og rammer huden blidt. Fuglene flyver rundt fra træ til træ og kvidrer. Der er lyde af græsslåmaskiner og børn der leger. Bare tæer og sommertøj. Duften af grillmad. Solen står højt på himlen og folk sidder ikke længere inde i stuen ved fjernsynet, men er rykket ud til terrassen og i haven. Jeg læser op til eksamen - udenfor. I det helt fantastiske, skønne vejr. Du danske sommer, jeg elsker dig.

onsdag den 1. juni 2011

At læse op til eksamen

Her i læseferien handler det om at strukturere sine dage, holde orden i sine papirer og noter samt læse en smule hver dag. Jeg startede først med at læse lidt her i dag, men tilgengæld har jeg op til læseferien ordnet papirer, noter, tekster osv. Jeg skal op til eksamen i religion d. 14. juni og til AT-årsprøve d. 22. juni, så jeg har god tid. I morgen regner jeg med at få skrevet en plan over, hvad jeg skal nå og samtidig strukturere tiden således, at jeg får tid til fritid, at blogge, tage billeder, spille klaver, løbe ture og hvad jeg nu ellers føler for. Hvis man følger disse planer, vil man få en rigtig god samvittighed og føle sig meget godt tilpas. Nu vil jeg i seng. Godnat søde læsere.