fredag den 5. august 2011

Magi

1 - 2 - 3
Jeg har været helt opslugt af Harry Potter, siden jeg så Harry Potter and the Deathly Hallows Part 2 i biografen (se mit indlæg om filmen her). Som jeg skrev i det tideligere indlæg, har jeg ikke læst bøgerne, men det fik jeg ændret på sidste lørdag, hvor jeg startede på Harry Potter og De Vises Sten. Jeg blev så opslugt, at jeg fik læst 1'eren, 2'eren og 3'eren på 4 dage. Jeg er lige nu i gang med Harry Potter og Flammernes Pokal og er nået til side 235. Jeg er blevet helt betaget af Hogwarts, magien, det sjove slik og mad, de spiser og alle de fag, de studerer. Det er noget helt andet at læse bøgerne end at se filmene. Jeg ville nu helst læse dem på engelsk, så jeg regner med at finde en, jeg kan låne resten af seriens bøger på engelsk af (de danske har jeg lånt af Camilla). Der er bare nogle navne, der vil lyde meget bedre på engelsk og generelt er jeg bare mest til at læse originalsproget af en bog i stedet for en oversat version. 

Jeg ville ønske, Harry Potter var baseret på en ægte historie og at jeg også kunne vente et brev fra Hogwarts, sendt af en ugle, med et pensum, der kræver at jeg besøger Diagonalstræde for at få anskaffet de ting ,jeg skal have. Jeg er desuden helt betaget af (det var jeg nu også under filmene) Hogwarts med de store korridorer, talende portrætmalerier, svævende lys i spisesalen, mad der tryller sig frem af sig selv, opholdsstuer med sofaer og en stor pejs, sovesale med himmelsenge. Og så er jeg desuden blevet helt betaget af Draco Malfoy - den slemme dreng - også kaldt Tom Felton. Jeg har fået lidt af et "celebrity crush" på ham og jeg havde en drøm om ham i nat!

Jeg beundrer J.K. Rowling og kan slet ikke forstå, at man kan skrive så godt. Harry Potter bøgerne er og bliver den bedste serie af bøger, der nogensinde af skrevet. Helt fantastisk og magisk. Det er så trist, at det er slut. Men magien vil leve videre i os alle.

4 kommentarer:

Camilla Laursen sagde ...

jeg ved ikke, hvad det er for en blog, du har linket til, men det er ikke min ;)

Rikke'M sagde ...

Jeg er så misundelig. Hvor ville jeg ønske, jeg kunne læse bøgerne for første gang igen. Det var nemlig noget helt særligt, præcis som du beskriver.

Unknown sagde ...

Hvis du godt kan lide Tom Felton skulle du måske prøve at høre noget af hans musik, du kan søge det på youtube under Feltbeats :)

Nogle af mine yndlings sange han har lavet er If thats alright with you, eller If I could be anywhere.. enjoy! :)


http://msgroendahl.blogspot.com/

Sandra sagde ...

Camilla: Det er fikset.

Rikke'M: Det er nok mest specielt, når man læser dem første gang ja. Det er helt magiske og fantastiske!

Marie: Jeg elsker Tom Felton. Jeg har skam kigget på hans sange. Jeg smelter, når jeg ser ham og hører dem og hans stemme og hans accent. Jeg stalker ham alt for meget! ;-)