fredag den 5. august 2011

Pause

Vi kender alle det med, at vi har brug for pauser. Nogle gange kan det være for skole og lektier, andre gange fra sociale aktiviteter, jobbet kan også give en lyst til at sætte det hele på pause et par dage, uger eller måneder. Det afhænger af, hvor vi står i vores liv. Hvordan vi har det, hvad vi vil, hvad vi skal. Jeg lægger under med nogle planer om at få nogle nye vaner ind i mit liv, hvilket jeg nok ikke er den eneste, der har ønsket at få indimellem. Jeg har mestret den med kun at spise sundt, undgå alkohol, slik, chips, chokolade, sodavand (som jeg dog aldrig drikker) osv. Jeg løber, cykler og ruller på mine rulleskøjter flere gange om ugen, og når jeg skal til at starte i skole på tirsdag, kommer jeg til at cykle til og fra skole hver dag (det svarer til i alt ca. 10km). Det er ikke de vaner, jeg vil ændrer på eller få nogle af. Det er nogle andre og noget mere personligt. 

For at få mulighed og overskud til at arbejde på det, vil jeg holde en pause fra Facebook, YouTube og Blogspot, som er de sider, jeg bruger tid på, når jeg sidder ved computeren. Jeg har brug for at fokusere på det, jeg vil opnå og for at kunne se mine mål i et skarpt lys, har jeg brug for en pause fra alt det internetspas. Jeg elsker at blogge. Jeg synes, det er rigtig hyggeligt - især at læse andres blogge også. Jeg har bare nået et punkt, hvor jeg vil holde en pause fra det hele. Jeg regner også med at holde en pause fra min anden blog

Jeg håber ikke, at I forlader mig i denne stund. Jeg håber, I kan følge mig og forstå mine beslutninger. Jeg håber på at vende tilbage, men jeg vil i hvert fald i mindst en uge holde en pause fra internettet og fokusere på det, jeg nu skal fokusere på. Så vil jeg se, hvordan jeg kan få struktureret det hele, således at jeg kan afsætte en smule tid til blogging. Jeg ved ikke, om jeg dropper det hele for at starte helt på en frisk eller om jeg vender tilbage en frisk tilstand. Det vil tiden vise. I er nogle dejlige læsere og I er med til at gøre det endnu sjovere at blogge. Jeg håber, at I har nydt sommerferien og stadig nyder det, der er tilbage. I må have en dejlig aften og sove godt til den tid.

5 kommentarer:

Tina D. sagde ...

Søde Sandra! Jeg håber, at du når det, du vil nå - og jeg vil bestemt stadig være her, når du kommer tilbage.

Alt moralsk opbakning herfra. Ha' det godt, og pas på dig selv! Knus.

Tina D. sagde ...

Søde Sandra! Jeg håber, at du når det, du vil nå - og jeg vil bestemt stadig være her, når du kommer tilbage.

Alt moralsk opbakning herfra. Ha' det godt, og pas på dig selv! Knus.

Unknown sagde ...

wow! så lige din blog! og den ligner jo mere end en million! meget mere! virkelig flot lavet!
ville elske at følge dig. men du holder jo pause så....
håber du vil følge mig! det ville være en ære at have sådan en skøn blogger med på min blog. det betyder så meget for mig
www.frida-whatsnew.blogpsot.com

Anonym sagde ...

Hey. Super fin blog du har!
Følger din, håber du vil følge min :)

kys Mathilde
tanketiltekst.blogspot.com

Sandra sagde ...

Tina: Søde Tina! Hvor er du bare... Sød! :-)

Simone: Mange tak skal du have! Hvor dejligt! Jeg vil naturligvis også tage et kig forbi din blog, engang når jeg lige får tid :-)

Frida: Hold da op! Sikke en kompliment. Mange tak, Frida! Jeg er mere eller mindre tilbage fra min pause nu (som du kan læse om i indlægget fra i dag). Hvor er du skønherlig! Jeg vil da med glæde tage et kig forbi din blog, når jeg lige får tid!

Mathilde: Tak! Dejligt med en ekstra kigger :-) Jeg skal nok kigge forbi, når jeg lige får tid :-)