fredag den 25. januar 2013

Kedsomhed og mangel i hverdagen

Undskyld for mit fravær på bloggen på det sidste. Det er bare... Jeg mangler lidt motivation, drivkraft, inspiration...

Indimellem kommer der små glimt af dagdrømmeri. Der foregår meget inde i det lille hoved, jeg har. Jeg dagdrømmer om et job. Åh, et arbejde - noget at stå op til hver morgen, nogle man kan gøre en forskel for, følelsen af at have arbejdet hårdt og godt, at udvikle sig hver dag. Følelsen af weekend, som  jeg ikke har følt, siden jeg blev student. Den der med fredag aften at kunne sige: "Aaaah, endelig weekend. Tid til afslapning, sjov, hygge og god tid til mad, gode film og lige hvad jeg har lyst til". Det er faktisk utrolig frustrerende at have fri hver dag og ikke at have noget at give sig til (udover fitness, som jeg bruger det meste af min tid på). Jeg nyder ikke længere at slappe af eller at se en film. Jeg føler mig drænet for livsglæde og inspiration til at gøre de ting, jeg holder af. Mit hoved er et stort rod og kaos vandrer rundt derinde 24/7. Jeg har brug for at knokle, arbejde, lave en masse - føle mig fortjent til at smide mig ned på sofaen og tænde for fjernsynet.

Og så ville jeg da også gerne tjene nogle penge (ikke mindst), så man jeg leve og købe lidt til sig selv engang imellem (især nu, hvor jeg længe har gået rundt i tøj, der er en størrelse for stort. Jeg er gået fra medium til small og det kan mærkes. Jeg trænger til nyt tøj!). Men altså. Et job. Den videregående uddannelse bliver lærerseminariet, men det starter først om et halvt år. Og jeg har brug for ekstra indtægter. Jeg drømmer og vil så inderligt gerne flytte hjemmefra, ligesom alle andre, ligesom mine brødre. Jeg trænger til at komme lidt væk, til at passe mig selv, til at komme ud og stå på egne ben og udvikle mig på den måde. Jeg føler mig lidt fanget, forvirret, fortvivlet. Det er hårdt. Forhåbentlig får jeg et job på et eller andet tidspunkt. Forhåbentlig. Det er bare så svært. Så forpulet svært. Frustrerende. 

Det driver næsten al energi og livslyst ud af en at få afslag konstant, men jeg kæmper videre så godt, som jeg kan. Jeg venter spændt på et job et sted, hvor jeg rent faktisk har en god chance, hvis man ser på mine kvalifikationer. Jeg håber og krydser fingre. Et job vil helt sikkert ændre mit liv - så kan jeg få råd til at forkæle mig selv, råd til fritidsinteresser, råd til flytte hjemmefra. Hele mit liv ville blive godt igen, hvis jeg bare kunne få et job, få nogle indtægter. Det hele ville køre på skinner. Forhåbentlig sker det en skønne dag.

Åh, det var rart at få lukket nogle tanker og følelser ud.

2 kommentarer:

Maria sagde ...

Håber snart du finder et job <3
kh Maria

Sandra sagde ...

Bellamia: Tak ja, det håber jeg også! :)