- trods en meget hård dag (som i ekstremt hård. personlige og private problemer opstod og det var det en af de mest trælse, irriterende, hårde dag i mit liv, hvor jeg begik nogle fejl og gjorde nogle dumme ting) - dagen før min sidste eksamen - kom helskindet igennem min historieeksamen med et smil på læben og en stolthed, der ikke kunne måles. Jeg klarede den. Trods 3 forfærdelig hårde år. Der var da også et par gode tider undervejs - bevares. Men socialt og psykisk var det 3 ret så udfordrende og hårde år. Men jeg holdt benene på mere eller mindre solidt på jorden og blev ved indtil jeg fik min hue. Og det har nu alligevel været alt det hårde værd, for jeg havde en fantastisk dag, den dag jeg fik huen sat på hovedet. For ikke at nævne dagene efter med dimission og studenterkørsel. Dagen hvor min klasse og jeg susede rundt i Midtjylland i den farverige studentervogn, var uden tvivl en af mit livs bedste dage hidtil. Det rus, den følelse af stolthed og ekstreme frihed - den er næsten ubeskrivelig. Jeg følte mig friere end fuglen og glad som aldrig før. Jeg tænkte kun på at fyre den af, skrige af glæde til verden og at have det sjovt. En fantastisk og uforglemmelig dag var det, og den har uden tvivl været skyld i at 2012 er og bliver for mig for evigt et meget, meget mindeværdigt år.
- blev opereret i min overkæbe efter lang forberedelse hos tandlægerne med fjernelse af visdomstænder og bøjle. Operationen fandt sted om morgenen d. 13. juli. Billede nr. 1 er taget på operationensdagen, billede nr. 2 er to dage efter operationen (3. dagen, hvor man siger, at hævelsen topper og det gjorde den skam også, skal jeg lige hilse og sige). Resten af billederne er taget i ugerne efter og er i kronologisk rækkefølge. Det sidste billede er taget d. 19. august. Og jeg har endda ændret mig positivt udseendesmæssigt ydeligere siden d. 19. august. Ja, jeg kom helskindet igennem min operation. Men det var en meget hård tid præget af næseblodsstoppet næse, voldsomme hævelser, følelsesløshed, smerter, træthed og sikkert meget mere. Værst var nok de første par dage efter operationen, hvor hævelsen var slemmest. De 9 timer efter operationen, hvor jeg havde en sonde gennem næsen og ned til maven for at suge blod og skylle efter med vand, var heller ikke spor sjove. Men jeg fik knyttet tætte bånd til mine forældre, som altid var der ved min side med en hånd at holde i - og når den ikke holdt mig i hånden, så hjalp den mig, for hjælpeløs var jeg nu indimellem i den tid, hvor jeg lignede en stor luftballon i ansigtet. Jeg levede af flydende kost de første par uger og gik så over til blød kost i en måneds tid. Jeg måtte ikke dyrke motion i 6 uger. Der var mange begrænsninger og hårde tider, men jeg kom igennem det. Jeg har ikke haft bivirkninger (af følelsesløshed for eksempel) og alt er gået efter planen. Nu er der ikke disharmoni og uro i min kæbe. Jeg kan bide sammen - alle mine tænder når sammen - og der er harmoni. Ingen spændinger eller smerter. Ikke mere ondt i kæbemuskler, led, tindinger og hovedpine. For ikke at tale om de mange komplimenter jeg har fået af alle mulige folk for mit udseende. Her i julen fik sagde min onkel sågar, at jeg var blevet 'decideret smuk'. Om 12 dage - d. 14. januar - skal jeg have togskinderne af. Jeg har haft dem på i ca. 2 år og 4 måneder. Men d. 14. januar skal de af - helt af, for altid. Glad? Tjo. Lidt.
- fik indløst en af mine studentergaver - nemlig billetter til Cirkus Revyen med mine forældre. Det var en fantastisk tur og lige hvad jeg havde brug for efter al den tid i sofaen med hævet ansigt fyldt med grød og yoghurt. Sommerferien var kun præget af flydende kost og piller dag efter dag og en udflugt til København for at se noget familie samt Cirkus Revyen var så herligt. Dagen før vi tog ind til Bakken, hyggede jeg mig gevaldigt med mine yndlingskusiner, som jeg elsker over alt på jorden. Det gjorde bare turen endnu bedre. Før vi tog ind i det flotte, store telt for at se den berømte, årlige revy, gik vi timevis rundt i dyrehaven og det var jo bare ekstra bonus. Det havde jeg endda ikke regnet med, at vi også skulle se. Dyrehaven er jo en oplevelse og begivenhed i sig selv! Det er ikke sidste gang, jeg tager mig en lang gåtur i den, det kan jeg da godt lige hilse og sige. Vi fik lækker aftensmad på en restaurant før vi smuttede ind i teltet. Vi fik vredet lattermusklen en gang eller tog og satte hænderne sammen til applaus for god underholdning. Scenemesterne bukkede, bakkede og lod tæppet falde. Roen sænkede sig. En perfekt afslutning på en perfekt dag og jeg kan kun takke mine forældre mange, mange gange for en meget betænksom og god studentergave, en fantastisk oplevelse, som nu er et rigtig dejligt minde, som jeg altid vil kunne tænke tilbage på med et smil.
- fik lækre biceps, flotte muskler, blev tilfreds med min krop og kom i rigtig god form. 2012 blev året, hvor jeg for alvor fik passion for fitness og sundhed. Da jeg måtte begynde at træne igen efter operationen, blev der ellers trænet igennem, kan jeg love jer for. Jeg - havde som så mange andre unge stakler - drømt om et job efter min studentereksamen, men jeg går stadig arbejdsløs rundt med mine SU-opsparing, som jeg jo er vældig heldig at have. Dumme samfund! Det er så skide svært at få et arbejde. Men hvis det skal være på den måde, så bruger jeg da bare al min tid på at træne og forkæle mit tempel i stedet for. Min krop. Mit tempel. Kald det, hvad du vil, men kroppen er den, du skal bruge til at leve med og behandler du den ikke ordentligt kan du ende med at få nogle begrænsninger. Jeg elsker at træne. Jeg elsker sund mad. Jeg kan se markante og positive forandre på min krop og jeg elsker det. Jeg er SÅ stolt over mig selv. Over at jeg er nået så langt, har opnået så meget, har gjort noget godt for mig selv. Og det er skam ikke slut. Jeg bliver ved med at udvikle mig, forbedre mig selv og mine muskler. Og selvom jeg ville ønske, at jeg havde et job, så jeg kunne få noget erfaring og tjene nogle penge, så nyder jeg også bare den ekstra gode tid, jeg har. Jeg har alligevel pengene til det og om et halvt års tid, regner jeg da også med at påbegynde min videregående uddannelse, så værre er den ikke. Jeg nyder al den tid, jeg kan dedikere til fitness og kost.
2012 - du var ikke værst. Du var faktisk helt ok. 2013? Nu får vi og se. Nytårsfortsæt? Ikke tale om. Jeg udvikler gode vaner og forandre ting, som jeg vil forandre, når behovet opstår. 9 ud af 10 fortsæt handler jo også om at dyrke mere motion og spise sundere. Det gør jeg jo i forvejen, så jeg er allerede i skridt foran. Jeg tager tingene som de kommer i stedet for at stille alle mulige vaner og drømme op på en overskuelig liste af nytårsfortsæt, som højst sandsynligt kommer til at skuffe en, fordi man til sidst mister overblikket og alligevel ikke kan opfylde størstedelen af dem. Don't make New Year resolutions - make lifetime revolutions. Betragt i stedet hver dag som en mulighed for at tage et enkelt skridt hen imod et mål, en ny vane, noget der kan få det bedste frem i dig og gøre dig glad. Drop det der med at skrive en laaaang liste med store livsmål, som du mister overblikket over for januar er ovre. Tag det roligt, nyd livet, brug hver dag - hele året, et skridt af gangen.
Nok om det. Jeg kom ind i året med et brag, da jeg for første gang holdt nytår hos nogle veninder (jeg har altid holdt nytår med mine forældre). Det var en SUPER hyggelig og sjov fest med masser af grin, latter og fællesskab. Vi snakkede til langt ud på natten (læs: hele natten, vi sov ikke den nat) - dybe samtaler og debatter, ikke tøsefnidder, sladder og pladder. Jeg kunne ikke have drømt om nogen bedre måde at springe ind i de nye år. Fyldt med glæde, håb og lykke. Og julen var forresten også ligeså fantastisk. Så jeg fik afsluttet 2012 på bedste vis og jeg kunne ikke være mere glad og lykkelig. Jeg har en god fornemmelse i kroppen. Det føles som en helt perfekt måde at begynde et nyt frisk år på. Så...
2013 - her kommer jeg!
1 kommentar:
dejligt indlæg! lyder fedt med træningen! :D
knus Maria
www.mariasofieblog.blogspot.com
Send en kommentar