Mange tanker og spekulationer går jeg rundt med for tiden. Den anden dag fik jeg skrevet 8 sider i min dagbog. Jeg har meget på hjertet, i hovedet og over det hele. For ikke at snakke om utrolig mange spændinger i nakke og ryg. Og tårerne har trillet ned fra mine øjne de sidste par dage i stresset og overtræthed. Dette er et meget personligt indlæg. Det er offentligt og på nettet, men det er der så mange, der gør, så hvorfor ikke. Det er min blog, det er mig og jeg har virkelig brug for bare at skrive lidt af mine tanker og frustrationer ned.
De ovenstående billeder er ikke af en stemning, der er ses før på bloggen. Og ja, jeg græder på billederne. Det er eksamenstid lige nu - det har det været i et stykke tid - og der er mange krav, mange ting at læse og lære, mange forventninger og slet ikke særlig meget tid. Jeg brød helt ned i går med stress og tårer. Jeg har arbejdet forkert. Jeg har tænkt, at: jo flere timer jeg læser, jo bedre og jo mere får jeg lært. Sådan er det ikke. Jeg har læst 24/7, læst til godnatlæsning og som en lille morgensnack, og al den læsning har haft modsat effekt: givet mig mindre overblik, gjort mig stresset, forvirret og skør. I går var den værste dag og det gentager sig forhåbentlig ikke. Jeg læste op til engelsk i går, som jeg lige har været oppe i. Hvad jeg har fået, kan være fuldstændig ligegyldigt - 12, 4, 7, 02, 10? Det spiller ingen rolle i dette indlæg. Faktisk står det i kontrast til min holdning til konstant at blive bedømt med tal og statistikker. Desuden er jeg ikke en person, der går rundt til højre og venstre og spørger, hvad folk har fået, og fortæller, hvad jeg selv har fået - om det så er 12, 4, 7, 02 eller 10.
Problem er, at jeg har ikke afsat faste tidspunkter, hvor jeg siger: SÅ, nu har jeg læst, nu er det pause, nu er der tid til mig - væk fra bøgerne. Sådan nogle øjeblikke har jeg ikke haft. For jeg skulle jo læse, nå det hele igennem, genlæse, tage noter til alt, hvad der kunne tages noter til. Mine pauser lignede mere nogle overspringshandlinger og lidt surf på YouTube - og så tilbage til læsningen igen. Men ikke nogle markante pauser til at koncentrere mig om... Mig! Og ikke bøgerne. Det er trods alt mig, der skal overleve og mig, der skal komme igennem læsningen op til hver eksamen.
Jeg brød ned. Og det var bestemt ikke sjovt. I 3 år har jeg været omringet af lektier, stile, krav, forventninger, karakterer, bedømmelser og store opgaver. I 3 år har jeg været på en gymnasium, hvor jeg ærlig talt ikke har haft det særlig godt - ofte overvejet at skifte, men skiftede mening igen. I 3 år har jeg kæmpet, kæmpet hård for at komme igennem, nå dertil, hvor jeg meget snart er - med huen på, friheden lige for næsen og et bevis, der erklærer mig for fri og færdig. 15 dage er der endnu. 15 dages læsning, krav, forventninger og stress. Og så. Slut.
Min opgave er så nu ikke blot at få lært, repeteret og læst op, men også - og næsten vigtigere - at få lært at give slip, at give tid til mig selv, at afsætte pauser, hvor jeg kan forkæle mig selv og tænke på andre ting, at give tid til at lave lidt af det, jeg kan lide eller at løbe en tur. For jeg kan simpelthen ikke klare at læse 24/7 uden det. Det er hermed bevist. Jeg undskylder for den nedtrygte stemning. Livet er ikke altid perfekt. Jeg regner dog med at vænne stærkt tilbage d. 26. juni 2012, hvor jeg forhåbentlig er kommet helskinnet igennem eksamen og står lettet med en smuk hue på mit hoved.
3 kommentarer:
Kære Sandra.
Synes det er flot og modigt af dig, at skrive dette indlæg i et offentligt forum. Det har ikke været nemt er jeg sikker på. Men forhåbentligt har det lettet trykket lidt for dine indebrændte følelser.
Blog-land er for det bedste et sted, hvor man udstiller det bedste og mest idylliske fra sin hverdag. Det kan desværre medføre alt det hele til tider bliver lidt overfladisk. Men hvorfor kan vi ikke også lade være plads til melankolske stemninger og tårer herinde. For dem har vi jo alle sammen. Det er trods alt, hvad der gør os til rigtige mennesker.
Angående dine frustrationer over gymnasiet, kender jeg det kun alt for godt. Jeg var heller ikke glad for de tre år og det hele kulminerede i 3. g, hvor jeg var tæt på at opgive det hele. Men heldigvis valgte jeg at gennemføre. Nogen gange er tingene nemmere at komme igennem, hvis man ved det ikke er en permanent tilstand. Så selvom der er 17 dage til huen placeres på dit hoved, så er der kun 16 dage tilbage i morgen.
I hvert fald held og lykke fra mig :)
Kh Ditte
I feel you.
Siden fredag har jeg læst konstant. og jeg mener virkelig konstant. Jeg er stået op kl. 4-5 om morgenen og læst til kl. 22-23 om aftenen. Jeg fungerer med et minimum af nattesøvn, og i mine vågne timer tumler jeg rundt i vildelse. Jeg er træt. Udkørt. Og ked af det hele.
Det er så forfærdelig vigtigt at have noget at se frem til. At skrue ned for forventningerne, og glæde sig til at det hele er overstået.
Sommeren venter forude; lige rundt om hjørnet. Nu skal vi bare slæbe os selv derhen.
Menneskebarnet: Tak for en rar og smuk kommentar, der fik mit trak på min smilekrog. Det er nemlig rart at komme ud med sine følelser. Er ked af at høre, at du heller ikke har haft det nemt i gymnasiet, men livet er ikke altid lutter lagkage. Der er udfordringer på den lange vej. Og der var forresten lige en fejl i mit indlæg, der er rettet nu - 15 dage var der den dag tilbage faktisk. Og i dag er der kun 9 dage og to eksaminer tilbage. Og i morgen er der kun 8 ;-) Tak igen for den støttende kommentar.
Rikke: Det lyder godt nok som en hård omgang du har været igennem. Jeg kan godt forstå, du er fuldstændig udkørt. Du må virkelig sørge for at forkælde og belønne dig selv med det hårde slid og arbejde, du har været igennem.
Og det er nemlig meget vigtigt hele tiden at have noget at se frem til, så man ikke kun ser en tåget vej uden håb. Der ER håb forude og sommeren er nemlig lige rundt om hjørnet. Man må yde for at nyde. Og snart har vi ydet mere end nok. Og så skal vi nyde! :-)
Send en kommentar