En uge til hue

Jeg har kæmpet hårdt. Jeg har grædt. Jeg har svedt. Jeg har lige overstået en kemieksamen med et godt resultat. Jeg er stolt af mig selv. Jeg har arbejdet. Jeg har ydet. Og nu er det tid til at nyde. Nyde at jeg nu aldrig mere skal beskæftige mig med naturfag igen. Jeg kan stadig ikke helt forstå det. Aldrig nogensinde mere kemi. Aldrig mere naturfag. Jeg kan skue en uge til, min hue bliver sat på det hoved, der dunker af spænding og glæde over, at jeg blot mangler at kæmpe mig igennem 7 dage - 7 sølle dage -  og én eksamen - historie mundtlig. Og så er det slut. Så er det jubel, frihed, hurra, glæde og lidt mere frihed. Det er slet ikke til at fatte. Huen er så tæt på. Og inden jeg ved af det, kan jeg se mig selv i spejlet med den på. 

Blomsterbarn

Endelig kom en forårsdag os i møde efter mange dages grå himmel, regn og kulde. I dag begav jeg mig ud på en rejse under et af mine yndlingstræer - kirsebærblomsttræet. Så yndigt, smukt, farverigt og stort.  Blomsterbladene er silkebløde og når solen falder på det store træ, får det en helt speciel og sommerlig glød. Jeg begav mig i dag udenfor. I det gode vejr. Med sommertøj. Og mit elskede kamera. Og hoppede lalleglad rundt under det smukke træ og tog billeder. Solen gør nu en i godt humør. Især når man har ventet på den så længe.

December måned

Glade jul, dejlige jul - intet slår den følelse, man får, når det´december. Snart - forhåbentlig - ville vi se et flot hvidt lag af smukt, glitrende sne, som vil dæmpe alle naturens lyde og ligge sig flot på hver gren, på hvert hustag - over det hele. Der er noget magisk, noget specielt ved tiden i december op til jul. Der spreder sig en glæde hos alle - uanset alder - og en tryghed. Der pyntes, der sættes lys op udenfor, der bages julekager i storemængder i fællesskab. Duften, lyden, smagen, synet, følelsen af december måned - sanserne sættes i gang og når sneen falder, skabes den helt rigtige stemning. Det er koldt, det er vådt, men det er noget af det mest hyggeligste. En aften-gåtur med sne, der knirker under fødderne og så de mange pyntede, lysende stakitter, buske og tagrender, der lyser de mørke aftener op. Og når man så kommer hjem, så er der varm kakao, tæpper og bagning indenfor. 

For at påbegynde stemningen lidt på forhånd, da jeg pludselig følte mig i jule/hygge/glæder-mig-til-december-humør, vil jeg sætte nogle billeder ind, som Camilla og jeg tog sidste år. Det var super hyggeligt! Jeg bliver så glad af at kigge på de billeder. Jeg glæder mig til december. Dog kommer halvdelen af min december måned til at gå med at få skrevet studieretningsprojektet... Men det går nok! Her er de skønne billeder fra sidste år. Hav en skøn aften!

P.S. Jeg savner dig, Camilla!

Et lille efterårsphotoshoot

Her i weekenden lavede jeg et lille photoshoot med mig selv som fotograf - og model ude i den skønne efterårsnatur. Der kommer flere af disse. Måske også med andre end mig selv som model. Det er i hvert fald rigtig sjovt at lave photoshoots og blive inspireret af det tema og den location, som man har valgt. Jeg håber, I kan lide billederne. Hav en dejlig aften!

Familie

Støtte, kærlighed, troværdighed. Dem, man altid kan stole på og regne med. Min mormor døde et halv år efter jeg blev født. Hun døde i en tidlig alder og min mor har fortalt mig meget om, hvor meget hun elskede mig, da hun holdt mig i sine arme, fordi jeg var den første pige i min mors familie. Min farfar nåede jeg aldrig at se, som jeg også hører mange gode historier og ting om. Jeg har egentlig ikke noget nært forhold til bedsteforældre, som jeg hører om mange andre, der har. Jeg kan ikke sidde i timevis og snakke personligt og om alt og intet med mine bedsteforældre. Men mine to små kusiner (henholdsvis 12 og 8 år, som desværre bor helt over på Sjælland) har jeg et nært forhold til. Jeg holder meget af de to tøser og deres forældre er også super rare. Jeg føler mig altid velkommen og hjemme i deres hjem og godt tilpas i deres selvskab. De to dejlige kusiner betyder meget for mig, da de virkelig udstråler en glæde og at de også gengælder min kærlighed til dem. Jeg er altid glad, når jeg leger rundt med tøserne og snakker om alt og intet med dem. Billederne ovenfor er billeder fra sidste uge, hvor de lige var på besøg en aften, overnattede og blev her til den følgende eftermiddag. Det betyder meget for mig, at jeg har noget familie, som jeg har et nært og venskabeligt forhold til og det har jeg med disse tøser og deres forældre. Jeg skal måske ud og rejse med dem i juleferien. Hvis jeg er heldig, kan det være, at jeg tager med de to tøser til Disneyland Paris sammen med min moster i efterårsferien.

Tænd lys for Norge

Jeg har tændt lys for Norge. Jeg sender mine dybeste medfølelser, tanker og beder for de pårørende i denne hårde tid. Det er en stor tragedie, der fandt sted i Oslo og på øen Utøya. Det er ikke til at fatte, at nogen kan finde på at slå menneskeliv ihjel og samtidig mene, at det er en nødvendighed. Jeg så mindegudtjenesten i dag og fik en stor klump i halsen og blev meget berørt tilbage, da statsministeren, Jens Stoltenberg, mindedes de omkomne. Det er svært at sætte ord på, hvor tragisk og forfærdelig denne hændelse er. Trods de tabte liv, vil standpunkterne, demokratiet og de holdninger, som gerningsmanden prøvede at udrydde, stadig leve. De vil leve som aldrig før. Og som Stoltenberg sagde, så kan ondskaben aldrig dræbe kærligheden. Vi må støtte Norge og de pårørte i denne situation. Vise medfølelse, kærlighed og vise dem lys. Jeg har i dag tændt en masse lys for Norge, som et symbol på de mange omkomne, men også for at lyse i mørket. Jeg kender ingen af de omkomne, men jeg er alligevel, som så mange andre, meget berørt af situationen. Jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til før tragedien og forhindre det. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre et eller andet. Og jeg kunne komme med alle mulige citater om håb og om ikke at miste det, men hvis jeg selv stod der og havde mistet en, der stod mig nær, ville min verden se mørk, trist og håbløs ud lige nu. Derfor indsætter jeg disse billeder af lys for at symbolisere både mindet om de omkomne og for at lyse lidt i mørket.