Harry Potter and the Deathly Hallows Part 2

DER ER INGEN AFSLØRINGER AF SLUTNING, PLOT ELLER ANDET.

DETTE ER BLOT MIN MENING OG OPLEVELSE MED FILMEN, SOM JEG SÅ I DAG.

Jeg har efterhånden - ligesom så mange andre - blevet tæt tilknyttet til Harry Potter-filmene. I dag var det min tur til at stå ansigt til storskærm, men den skæbnesvangre kamp mellem Harry Potter og He-Who-Must-Not-Be-Named. Lige fra starten skælvede mine ben og min puls steg. Det lyder voldsomt og helt overdrevet. Men i 10 år har jeg fuldt med i den fantastiske serie af film og det faktum, at dette var slutningen fik mig til virkelig at blive opslugt af filmen. Jeg kender karaktererne ud og ind og vi har alle kendt Harry, Hermione, Ron og deres venner og fjender siden de var børn. Flere gange blev jeg rørt og kunne ikke holde tårerne tilbage. Det var jeg bestemt ikke den eneste, der gjorde. Flere i biografen omkring mig måtte ned i tasken efter kleenex og snøftede sammen med mig. Det var en utrolig stærk film, som ramte mig hårdt mange steder. Igennem hele handlingsforløbet var jeg spændt, bange og urolig. Indimellem blev jeg også meget rørt, da der var nogle meget smukke og stærke øjeblikke i filmen, hvor det var helt umuligt for mig at holde tårerne tilbage.

Det er ikke mere end lidt over en uge siden jeg så Part 1 af Harry Potter and the Deathly Hallows, og jeg har derfor virkelig haft spænding og nervøsitet op til Part 2. Jeg har dog ikke læst nogen af bøgerne. Måske vil jeg læse dem på et tidspunkt. Jeg ved og har hørt at filmene naturligvis mangler nogle detaljer, som kun er i bøgerne, men på den anden side var jeg glad for, at jeg ikke kendte slutningen på Harry Potter and the Deathly Hallows. Jeg tror, jeg ville have haft en helt anden oplevelse i biografen, hvis jeg havde vidst, hvad der ville ske til sidst og hvordan det hele ville ende.

Alt i alt er denne film komplet veludført både hvad angår musik, plot og spændingskurve. Skuespillet - som er en ting, jeg lægger meget mærke til - er jo helt gennemført og vores alle sammens Harry Potter er jo en helt fantastisk skuespiller, der virkelig lader os føle, hvad han føler. Den er nok mere storslået og fantastisk, for dem der har set alle filmene og været opslugt af dem fra starten af. Jeg vil ikke afsløre noget for nogen, da jeg gerne vil have alle kan læse mit indlæg, selvom de ikke har set filmen endnu. 

Jeg havde det helt underligt, da jeg trådte ud af biografen. Man finder først ud af hvor meget man elsker noget/nogen, når man mister det, og det hele er slut. Slutningen på Harry Potter ramte mig mere emotionelt, end jeg havde troet. Så er det slut. Det var det. Ikke mere Harry Potter. Men samtidig en kilden i min mave over at have set enden på en fantastisk film. Den sidste film ud af de 7 Harry Potter historier. En helt utrolig historie, som aldrig vil blive glemt. Desværre får alt en ende her i livet og nu var det Harry Potter-filmenmartonnets tur. Tak til forfatteren, instruktøren, hele filmholdet og de utrolig talentfulde skuespillere, der har været med til at gøre bøgerne til virkelighed og bragt mange følelser frem og en fantastisk oplevelse. Jeg vil altid huske Harry Potter, som en del af min barndom og ungdom, og selvom den sidste film er set og slut for
mig, vil oplevelsen og minderne altid være indeni mig.