Siden sidst har sneen dalet ned i moderate mængder og dækket land og by med smukt, glitrende sne. Man skulle tro, det var en evighed siden, jeg bloggede sidst, for sidst jeg bloggede, var det blot en smule frost, der havde lagt sig på det grønne græs. Ja, jeg ved godt, at det er lidt dobbeltmoralsk at sige, at man vil få blogget mere over så går der over en uge, før man kommer med et lille pip igen. Det undskylder jeg. Presset og de lange dage hænger over hovedet på mig. Jeg har en musikaflevering til i morgen, som skal færdiggøres samt lektier, der jo også skal passes og laves. Jeg træner så ofte som muligt og forsøger at nå mit mål - jeg er ikke langt igen. Men træning og slankekost samt lektier, afleveringer og planlægning af AT-eksamen hjælper ikke lige på overskuddet og dermed inspirationen. Jeg mangler tid, jeg mangler energi og inspiration til at blogge. Det er ikke fordi, jeg ikke vil. Som skrevet tideligere kan I dog regne med, at der kommer en god stak billeder på bloggen i vinterferien, når jeg altså kommer hjem. Det er et løfte, jeg ved, jeg kan holde. Men indtil inspirationen kommer igen, tiden og skuldrene falder lidt ned fra ørerne, vil jeg passe på med at love for meget. Jeg håber snart, at tiden vil komme.
Men lige nu vil jeg pakke mig godt ind i dyen, ligge mig til rette, slappe af og få lavet den musikaflevering, som blot venter på at blive lavet hurtigst muligt. Jeg vil forsøge ikke at stresse og prøve at tage det trin for trin med pauser. Stille og roligt. Under min varme dyne.
Men lige nu vil jeg pakke mig godt ind i dyen, ligge mig til rette, slappe af og få lavet den musikaflevering, som blot venter på at blive lavet hurtigst muligt. Jeg vil forsøge ikke at stresse og prøve at tage det trin for trin med pauser. Stille og roligt. Under min varme dyne.
3 kommentarer:
Hej Sandra.
Jeg er meget inspireret af din blog, du tager de smukkeste billeder :D
Derfor har jeg også givet dig en blogaward.
Hop ind på min blog og se mere :D
Louise
http://frkholm9000.blogspot.com/
Jeg er helt enig med Louise. Din blog er SÅÅÅ fed!! seriøst den er så inspirerende og skøn! Har været fast læser i lang tid, men det var godt nok lang tid siden jeg kiggede på den sidst! Hæhæ, men er nu glad for jeg kiggede!
Hæh,, kig forbi:
www.smilduerpaa.blogspot.com
Mange tak begge to! Hvor er I søde!
Send en kommentar