Oui, j'adore Paris! Paris er en helt fantastisk by! Jeg har kun været der en gang før denne. Og det var i 7 timer, grundet et stop på vej til Spanien med min storebrors fodboldhold, så jeg var heller ikke særlig gammel dengang. Faktisk temmelig lille. Og der nåede vi blot op i Eiffeltårnet og hen på en fransk restaurant. Jeg er blevet forelsket i Paris. I de flotte gader, de smukke altandesigns, de gamle, store flotte bygninger. Jeg er blevet (well, det var jeg også temmelig meget før) forelsket i det franske sprog og den måde franskmænd taler engelsk på. Jeg er blevet forelsket i tjeneren fra den frugtcafé, der lå lige overfor vores meget dyre luksushotel, som lå ca. 200m fra Triumfbuen (ja, min moster og hendes mand har mange penge, se billede 1). Han serverede den lækreste frosne yoghurt (se billede 6) for mig med jordbær og hindbær ved siden. MUMS til både yoghurten og ham selv. Han så ret godt ud. Og så snakkede han FRANSK! Og engelsk med fransk accent naturlivis. Altså, så bliver det heller ikke meget bedre. Jeg må skynde mig til Paris igen og skynde mig hen til den lækre tjen.. Frugtcafé! Jeg kom for anden gang op i Eiffeltårnet - helt op i toppen - og kiggede ud over fra den romantiske by. Vi nåede at se Triumfbuen og at stå på toppen af den. Vi nåede helt op til Eiffeltårnets top. Vi nåede også at se Notre Dame samt Pere Lechaise, hvor Frédérich Chopin og James Morrison blandt andre ligger begravet. En god tur, ganske kort, men ganske god, til den smukke by Paris, som jeg bestemt vil tilbage til snarrest muligt.
7 kommentarer:
Fede billeder ....
Sikke dog nogle fine billeder. (Ja, kunne kommentere alle dine indlæg). Jeg har også været på den kirkegård. Viiiiirkelig stor, og de går virkelig op i pynten også. :)
Du har virkelig fanget Paris' sjæl i de billeder. Hvor er det smukt.
Mange tak alle sammen! Og ja, kirkegården er fantastisk stor og meget speciel med pyntede gravstene. Det er helt utroligt. Og hvor er jeg glad for, at du føler Paris' sjæl igennem billederne. Det er altid svært at fange meget smukke ting på billeder og Paris i dens store hele helhed. Man er nødt til at tage derned og opleve det. En fantastisk smuk og skøn by er Paris.
Åååh, gotta love ol' Paris! ;)
Jeg er simpelthen nødt til at spørge, hvordan du får dine billeder så "dushede" (det ENESTE ord jeg kan komme på!)? Er det i efterbehandlingen?
De bedste hilsner
Anne :)
Anne T.: Paris er helt uimodståelig! Jeg må altså være helt ærlig og sige, at jeg ikke aner, hvad du mener med "dushede" - kan du evt. uddybe det lidt eller opfinde nogle synonymer? :)
Ej, det var også et dumt ord... bare det eneste der dukkede op i mit hoved. ;)
Jeg er bare helt forelsket i de bløde toner i billederne - altså at de er lidt udvaskede eller sarte i farverne.... gav det lidt mere mening? :-S
Send en kommentar