søndag den 24. juli 2011

Tænd lys for Norge

Jeg har tændt lys for Norge. Jeg sender mine dybeste medfølelser, tanker og beder for de pårørende i denne hårde tid. Det er en stor tragedie, der fandt sted i Oslo og på øen Utøya. Det er ikke til at fatte, at nogen kan finde på at slå menneskeliv ihjel og samtidig mene, at det er en nødvendighed. Jeg så mindegudtjenesten i dag og fik en stor klump i halsen og blev meget berørt tilbage, da statsministeren, Jens Stoltenberg, mindedes de omkomne. Det er svært at sætte ord på, hvor tragisk og forfærdelig denne hændelse er. Trods de tabte liv, vil standpunkterne, demokratiet og de holdninger, som gerningsmanden prøvede at udrydde, stadig leve. De vil leve som aldrig før. Og som Stoltenberg sagde, så kan ondskaben aldrig dræbe kærligheden. Vi må støtte Norge og de pårørte i denne situation. Vise medfølelse, kærlighed og vise dem lys. Jeg har i dag tændt en masse lys for Norge, som et symbol på de mange omkomne, men også for at lyse i mørket. Jeg kender ingen af de omkomne, men jeg er alligevel, som så mange andre, meget berørt af situationen. Jeg ville ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til før tragedien og forhindre det. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre et eller andet. Og jeg kunne komme med alle mulige citater om håb og om ikke at miste det, men hvis jeg selv stod der og havde mistet en, der stod mig nær, ville min verden se mørk, trist og håbløs ud lige nu. Derfor indsætter jeg disse billeder af lys for at symbolisere både mindet om de omkomne og for at lyse lidt i mørket. 

4 kommentarer:

Line sagde ...

Jeg sender tanker til de mennesker, som er blevet til de smukkeste stjerner på himmelen og de pårørte. Det er så forfærdeligt.

Ødelægger lige stemningen med at tilføje at jeg er fast læser.

scraploc.com

NLR sagde ...

Har lige været forbi din anden blog, og nu finder jeg denne og er ligeså imponeret! :-)
Du gør et flot arbejde.
Rigtig fine billeder - Alle de bedste tanker til Norge <3

xx

Camilla sagde ...

Hej Sandra, min video-tirsdag handler i dag om dig og dine videoer, der er selvfølgelig link og det hele til din blog :D syntes bare dine videoer er så smukke, at jeg blev nød til at ha' dem med :D

Sandra sagde ...

Line: Det er så tragisk og slet ikke til at forstå. Vi sender alle vore tanker. Hvor må det være hårdt for de pårørende. Dejligt at du vil læse/kigge med!

NLR: Mange tak skal du have! Ja, tankerne går til Norge lige for tiden. Det er så forfærdeligt.

Camilla: Hej Camilla! Wauw! Jeg har skrevet en tak til dig til indlægget. Hvor er det fedt, at du kan lide mine videoer, det er jeg rigtig glad for. Tusind tak! :-)