Operationen er overstået

Så er operationen overstået. Veloverstået - biddet blev som det skulle være. Jeg kan dog ikke se det endnu pga. alle hævelserne og skinnen inde i munden Der går nok et stykke tid, før jeg faktisk vil være i stand til at se resultatet. Billede 1 er taget i fredags (operationsdagen) og billede 2 er taget i morges. Jeg er nu kommet hjem efter et par dage på hospitalet. Det er i dag tredjedagen, hvilket betyder at hævelsen normalt topper her og fra nu af skulle det gerne ligeså stille gå op af bakke, så jeg dag efter dag vil kunne se at hævelsen aftager.

Fredag var den mest følsomme og hårde dag i mit liv. Jeg havde lidt sommerfugle i maven på operationsbordet, før jeg ikke kunne holde øjnene åbne mere. Men så kom opvågningen og sonden, der var sat ind i næsen og gik helt ned til maven. Den skulle suge blod ud fra maven for at undgå opkast. Den sad i fra efter operationen ved 1-tiden til kl. 20.30. Det var så hårdt og ubehageligt. Både at have den i og at få den ud. At se al blodet komme ud af mig og det ville ikke holde op. Det var den værste oplevelse i mit liv. Jeg var på det tidspunkt overbevist om, at det her - det kunne jeg bare ikke klare. Det var så hårdt. 

Men jeg overlevede - jeg lever stadig. Jeg sidder her nu, hjemme, i lænestolen. Mundvandet driller lidt og hævelsen er slem, men smerterne er ikke slemme mere. Jeg har tideligere haft helt ubeskrivelig hovedpine - så slem, at I ikke vil kunne forestille jer det. Mange siger, at de ville gå igennem det igen og at det var det hele værd. Lige nu kan jeg nok ikke sige det, men om en måneds tid begynder jeg måske at være mere overbevist. Jeg er i hvert fald sikker på, at når hævelsen er aftaget, så gemmer der sig et flot, nyt ansigt med et flot tandsæt. Bag alt det blå og hævede.

Udover at have været de hårdeste dage i mit liv (fredag var absolut slemmest), så har de også været meget følelsesladede og fyldt med kærlighed og omsorg. Mine forældre har været så kærlige, som forældre jo helst bør være. De har været der for mig i tykt og tyndt og min kærlighed er vokset til dem, selvom jeg ikke selv troede det var muligt. Bare tanken om deres kærlighed har gjort det væsentligt nemmere at komme igennem de meget hårde fysiske tider. Også de hilsener der er kommet fra familie betyder utrolig meget. Min morfar, mors fætter + hans kone, min morbror, min moster, min anden moster, min farbror, mine brødre. Kærligheden, omsorg og tanken om, at andre tænker på en, er ufattelig vigtig. Den har bestemt hjulpet mig lidt på vej i den hårde tid.

I går inden de gik, spurgte jeg, om min far ikke kunne tænde for fjernsynet. Så kom Mr. Bean på og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine og jeg måtte bede ham skifte kanal omgående, for det gør altså temmelig ondt at grine alligevel. Så han skiftede til TV2 Sporten - det hjalp på latteranfaldet. Det var et dejligt øjeblik. Smilene på mine forældres munde. Glæden der pludselig bredte sig mildt i det  soveværelset, i den rene atmosfære. En glæde, der kunne mærkes hele natten igennem og stadig sidder inde i mit hjerte. Det føles som om, at smerterne og de hårde, forfærdelige øjeblikke ingen ende ville tage, men så kom Mr. Bean. Tak Mr. Bean! 

Men Mr. Bean er ikke den vigtigste at takke. Det er først og fremmest selvfølgelig mine forældre, som jeg med tegnesprog efter operationen udtrykte, hvor meget jeg elskede dem. Det var nogle rørende og stærke øjeblikke, vi havde sammen. Og så vil jeg også takke Michelle for at være sådan en rar, sympatisk, omsorgsfuld, sød, smilende, kær og tålmodig sygeplejerske. Hun hjalp mig meget og hun var så rar.

Der er lysere tider på vej. Det er lidt svært at se gennem mine øjne, da hævelsen går helt der op. Men jeg kan mærke det. Time for time, dag for dag. Det hele skal nok ordne sig. For jeg har en kærlighed til og fra mine forældre, der kan overvinde alt. Og jeg kan slet ikke udtrykke, hvor taknemmelig jeg er for dem og den kærlighed, de giver mig. Jeg kan blot sige tak med sindet, sjælen og hele mit hjerte.

Om lidt skal jeg ud og have nogle piller, noget at drikke til min lige nu tørre hals samt noget mad, som er meget vigtig for helingen. Jeg snupper mig en dejlig proteindrik, for protein er ekstra vigtigt under dette forløb. Hvis alt skulle gå normalt og efter planen, kan det kun gå op ad bakke nu - den tanke er så rar og beroligende. Det skal nok gå alt sammen.