I skovens dybe, stille ro

Frost og faldne blade

Så lykkedes det pludselig alligevel at få indlæst nogle billeder. Og smilet kan ikke komme af mine læber. Nu kan jeg igen dele nogle billeder med jer! Efteråret byder på isene kulde og blæst, men det er en drøm for en fotograf som mig, når himlen er skyfri og blå om formiddagen, rimen glimter som stjernestøv på tagene, bladene skæver elegant ned fra de snart nøgne træer og former flotte bunker på det våde græs. Man kan jo næsten tage fantastisk smukke billeder med lukkede øjne. Er naturen ikke vidunderlig? Jeg håber, I nyder det smukke vejr trods kulden og at billederne vil bringe en god og hyggelig stemning om den årstid, vi netop befinder os i.

Bring me back to the place where...

Walt Disney Intro

Hvor blev jeg af? Lever jeg stadig? Ja, det gør jeg. Ja, der er stille på bloggen. Vinden suser udenfor. Livet og tiden passerer forbi mit vindue. Min inspiration, motivation og glæde matcher den grå himmel. Men solen skinner. Det er da altid noget. Og det er ikke fordi, jeg er utilpas rent fysisk. Faktisk går jeg bare til den med min træning. Og jeg elsker det. Ligeså meget som jeg elsker denne intro, som afspilles lige før en Walt Disney film. Den varer kun 30 sekunder, men hvor jeg dog elsker den. Der er noget magisk over den. Og musikken får mit hjerte til at slå en ekstra gang. Der er noget helt specielt ved den scene. Den bringer nogle følelser frem i mig. Følelser af barndomsglæde, kriller i maven, smil og lykke, 

Update: Nostalgi, magi og stadig ledig

1 - 2

Jeg hørte i dag musik fra de gamle Mario-spil på Super Nintendo. En følelse af nostalgi ramte mig som et lyn fra himlen. Det er ikke første gang, at det er sket igennem musik, som er spækfyldt med barndomsminder. Også musikken fra Sims 1 og andre spil samt tv-programmer sætter tankerne i kog. Med ét - blot ved lyden - finder varme følelser og tanker sin vej til mit sind. Jeg mindes følelsen af tryghed, ubegrænset og livlig fantasi, tanker om barndommens glæde. Nostalgien spredte sig hurtigt og nu ligger jeg her i sofaen og tænker lidt tilbage på min barndom - dengang alt var nemmere, dengang mine storebrødre boede hjemme og vi skændtes som bare pokker, men havde også de mest fantastiske og hyggelige stunder sammen, jeg aldrig vil glemme. Dengang alt var nemmere.

Alt imens jeg ligger med en sky af nostalgi over mig, kigger jeg over på min Harry Potter bog - Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (Jeg fik mig endelig taget sammen til at købe boksen med alle bøgerne på engelsk. Nu ejer jeg endelig mine helt egne Harry Potter-bøger. På engelsk!) J.K. Rowling kan noget med at skrive bøger og lige netop disse bøger, hjælper mig til at drømme væk til en helt anden verden fyldt med spænding, ugler, masser af tryllestave og flyvende koste for ikke at forglemme det store flotte slot Hogwarts. En helt anden verden - og hvor ville jeg dog gerne være en del af den. Hvor bliver det brev fra Hogwarts af?

Stadig ledig. Ja, jeg fik jo min studentereksamen lige før sommerferien og nu står jeg så og er arbejdsledig og kæmper med at finde mig et job. Men det er godt nok ikke nemt. Mange vil have unge under 18 år. Andre vil have folk med erfaring, hvilket jeg ikke har alverdens af. Og. Det hele er bare så forvirrende. Den store verdens veje går i alle mulige forskellige retninger og jeg føler mig så fortvivlet. Jeg håber snart, jeg finder den vej, som jeg skal gå. Lige nu står jeg og kigger ud på de mange forskellige retninger og står stille. Kigger indimellem bagud - tænker tilbage på det, der var. Engang. Barndommen. Uskyldigheden. Fantasiverdenen som jeg levede i. Nu står virkeligheden for mine fødder. Og den vej, der fører tilbage til barndommen, kan jeg blot kigge på - ane minderne i horisonten og udstøde et suk, trække lidt på smilebåndet, kigge ned i jorden og tænke tilbage.