Tåge og solnedgang

Det er svært at fange tåge på billeder. Det er måske nemt, når man virkelig har lært på et mere professionelt at udnytte de mange justeringer og indstillinger på spejlreflekskameraet mht. ISO, eksponering osv. Jeg har forsøgt, og jeg håber, at lidt af den stemning, som tågen bringer med sig, kan ses på billederne. Tågen bringer en helt speciel stemning til naturen. Under lygtepæle og foran lysende billygter svæver tågen forbi som en sky af røg. Smuk er tågen, når den svæver over land og by. Det skulle også blive tåget de næste par dage både morgen og aften. God aften alle sammen! Far nu ikke vild i tågen!

Dryppende dråber

Det er sommer, det er sol og det er søndag. Okay, måske er det bare søndag. Himlen er grå og den græder. Dråberne drypper. Blade og blomster lader sig omringe af de våde, små dråber, der får hvert et blad til at stråle. Luften er frisk udenfor og asfalten er blank. Jeg sidder indenfor i varmen med lyden knitrende flammer i pejsen, der er godt i gang med at varme stuen op. Jeg har ryddet op på værelset, lektierne er lavet, novellen til engelskstilen er læst og forstået - nu skal stilen blot skrive, der er handlet ind og al tøjet er vasket og snart tørt. Det er lige sådan hver søndag burde være. Stressfri og fyldt med overskud til at få ordnet et par ting og sager, men samtidig tid til at tage mange pauser og nyde den sidste fridag, inden det bliver mandag og endnu en arbejdsuge starter. Jeg håber også, at I nyder jeres søndag

Forår, du dejlige årstid

Trods lange og stressede dage stort set hver dage, mange lektier, afleveringer, opgaver og samtidig en kamp for at få tid til Fitness ved siden af, er sæsonen ikke noget af klage over. Foråret er på vej med små nyfødte blomster på vej op fra jorden. Blot tanken om at de vil være store og smukke om et par måneder får mig til at smile og glemme lidt af det stressede i min hverdag. For ikke at nævne fuglenes smukke kvidren og det dejlige lys. Trods blæsende vejr og - lige nu - grå himmel, ser det hele lidt lysere ud, når foråret er kommet over os. Foråret er en smukt tid og et symbol på fornyelse og nye tider. Der er ikke længe til, at mit yndlingstræ - kirsebærtræet - vil springe ud med sine smukke lyserøde blade og pryde vores forhave. Jeg glæder mig.

Hvidstengruppen

Jeg er nødt til at dele mine tanker om denne film med jer. Jeg var inde og se Hvidstengruppen med mine forældre i biografen i går. Min far havde læst nogle anmeldelser af den i aviserne, som var temmelig kritiske og sagde blandt andet, at den var alt for langtrukken og kedelig i starten. Jeg har flere gange erfaret, at jeg er uenige med anmeldere, så de kommentarer ville jeg ikke lade stå i vejen. De sænkede naturligvis mine forventninger til filmen, men det gjorde så, at min oplevelse blev dobbelt så god. Sikke en fantastisk film! Og ikke kun fordi Andreas Jessen og Thomas Ernst var med, nej. Af mange andre grunde.

Filmen handler om Hvidstengruppen - en modstandsgruppe i Danmark fra 2. verdenskrig - der kæmper bravt imod den tyske besættelse af Danmark. Mere vil jeg egentlig ikke sige om handlingsforløbet. Hvis I er historiske bevidste, kender I også historien, for den er baseret på 100% virkelige hændelser fra 2. verdenskrig. Det er også en af de faktorer, der gør filmen ekstra stærk. Tanken om at alt, hvad der sker i filmen, rent faktisk er sket i virkeligheden.

Da jeg nåede til anden halvdel af filmen, begyndte jeg at få klumper i halsen og at blive rørt. Slutningen skal naturligvis altid være det endelige og i dette tilfælde klimaks, og der blev der da også virkelig grædt igennem, kan jeg love jer for. Biografen var ét stort snøftekor, - her kan man snakke om kunsten at græde i kor - og i en af de sidste scener trillede tårene i lange baner ned langs mine kinder. Slutscenen var jeg nødt til at give en lille lyd fra mig, fordi jeg bar inde med så mange følelser og var rørt til bristepunket. Lyset i biografen forblev slukket efter slutningen og indtil ca. et minut ind i rulleteksterne med et smukt operastykke kørende i baggrunden. Der var tavshed, folk blev siddende - stille - og snøftede diskret. Følelsesladet - i den grad.

Den var en fantastisk oplevelse. Der findes ikke noget bedre end at græde til film, der har fortjent tårerne. Hvidstengruppen er en film, der udtrykker sig diskret med enkle virkemidler og formår at blande det smukke med det barske i sådan en grad, at følelserne ramler sammen og rører en til tårer.  Gertrud med sine meget få replikker formåede at udtrykke følelser blot igennem mimik og indre følelser. Den virkelige historie efterlod mig med rørte og nationale fællesskabsfølelser. Og for ikke at tale om den helt fantastisk smukke musik. Filmen fortjener så mange stjerner af mig, som det er muligt at få.