Jeg gik en tur med mit kamera i parken i aftes. Mælkebøtterne har invaderet parken og smukt ser det ud. Solen lagde et perfekt lys ned på hver mælkebøtte, hvert græsstrå. De hvide "vatbolde" (dem man puster på - har de et navn???) lyste næsten op, som lygtepæle idet solen ramte deres smukke frø. Kameraet kan fange ting, som øjet ikke kan. Men øjet kan dog også fange ting, som kameraet ikke vil være i stand til. Jeg håber magien fra de små, lysende blomster kan ses på billederne.
fredag den 13. maj 2011
tirsdag den 10. maj 2011
At blive rørt over Disneyfilm
Da man var mindre var Disneyfilm blot spændende handlingsforløb, der var nemme at følge med i. Der opstod grin og glæde over de mange forskellige karakterer og historier. Disneyfilm bliver man aldrig for gammel til, men når man bliver ældre, ser ens øjne filmene på en helt anden måde. Det gør mine i hvert fald. Jeg har meget lettere ved at blive rørt og få en klump i halsen, når jeg ser de mange forskellige, søde Disneyfilm. Det bunder nok i, at jeg bliver lidt nostalgisk samtidig med, at jeg faktisk forstår detaljerne og helheden i historien. For eksempel så jeg Tarzan på Disney Channel for et par uger siden, og der blev jeg helt rørt over et par af scenerne fra filmen (de 3 - dog på engelsk - som I kan se nedenfor denne tekst). Som lille så man ikke andet end de sjove aber, den seje abemand og Jane med sin flotte kjole samt den onde fyr John Clayton. Dengang havde var man fri for uskyld og kunne ikke se filmen ud fra livets mange perspektiver. En blanding af ny forståelse - som jeg har fået med alderen - samt lidt nostalgi, er nok det der er forklaring på, at der indimellem kan falde en tåre eller to, når jeg ser de klassiske Disneyfilm.
lørdag den 7. maj 2011
I skovens dybe stille ro
Der er et eller andet magisk over skoven om foråret. Her blomster det grønne og det farvede frem. Træerne står pænt og grønt, luften er varm og himlen er blå. Kronerne danner smukke runde forme, bladene er som et kunstværk mod den blå himmel og måden solen bryder gennem træernes blade og danner mønstre på stier og veje er helt fantastisk. Smukt er det.
fredag den 6. maj 2011
If you dream it, you can do it
Disneyfilm er noget af det mest fantastiske, der findes. Man bringes ind i en helt ny og fantastisk verden, som ville være en drøm at leve i. Disney har man kendt lige siden, man var ganske lille, og man bliver aldrig for gammel til at se Disneyfilm. Det er det, der er så fantastisk ved dem. Nnæsten alle Disneyfilmene kan bringe en lille klump i halsen eller en tåre fra øjet. Her har jeg sat nogle citater og billeder sammen. Det er nogle mine yndlingscitater fra de forskellige Disneyfilm. Hvilke citater fra hvilke Disneyfilm er jeres yndlings?
Abonner på:
Opslag (Atom)
































































