Lange, lyse, lune sommeraftener. Fugle sang fra tidlig morgen til sen aften. Sol, varme, lys. Duften af grill. Farverige blomster i alle haver. Grønne træer og buske. Sunde sommersalater, nydelsen ved et glas koldt vand, når det er varmt udenfor. Lyden af græsslåmaskiner, børn der leger barfodet udenfor, duften af grillmad. Læse i blade og bøger på et tæppe ude i haven. Spise på terrassen. Lange gåture på stranden i det varme sand med bare tæer. Sommerkjoler, farver, bare ben, bare skuldre, bare arme. Sandaler, klipklappere eller bare bare tæer. Glæden i menneskers sjæl og sind bare fordi solen varmer og lyser for dem. Lange løbeture med solen lige i ansigtet. Skovture. Danske jordbær.
Ja, jeg glæder mig allerede. Det er d. 9. januar - det ved jeg godt. Men sådan er det for det meste for mit vedkommende. Når december er ovre, behøver jeg ikke mere indendørs hygge med varm te, tæpper, sne udenfor - jul og spas. Nej, så vil jeg have mere lys, mere sommer, mere varme. Der er stadig et godt stykke tid til, men hvor jeg dog glæder mig. Sommeren er og bliver min yndlingstid på året uden nogen som helst tvivl. Sommermad, sommervejr, sommerstemning, sommernatur, jordbær, jordbær og jordbær - det hele. Det er bare perfekt, og jeg har normalt svært ved at sætte "yndlings-mærket" på, men på årstid er og må det være sommer.
2 kommentarer:
Hej Sandra :) Håber alt er vel! Hvad gjorde du for at komme i god form?
Hejsa! I lige måde! Alt er ganske vel mere eller mindre tak :-) Hvad jeg gjorde? Jeg tog mig bare sammen. Så enkelt var det. Og så blev jeg så afhængig af træning og forfalden til sund kost at det blev og nu er en så integreret del af min hverdag. Og så kom jeg jo automatisk i god form. Jeg træner bare mange gange om ugen - så kommer det med kondition, styrke og god form jo ;)
Send en kommentar