torsdag den 12. juli 2012

Kæbeoperation

Så sker det lige om lidt. Det var faktisk meningen, at det skulle være i dag, men i går fik vi så besked om, at der var kommet en akutpatient. De var derfor nødt til at udskyde min operation. Så i morgen, hvis ikke endnu en akutpatient tager min plads, skal jeg ind på hospitalet og opereres. Nervøs? Tjo, mere spændt på det hele. Men naturligvis også en smule nervøs - dog overbevist om, at det nok skal gå og at det kommer til at være det hele værd. I morgen tidlig kl. 8.00 starter operationen, men jeg skal være derinde 45 minutter før. Det er dejligt, at det er så tidligt på dagen, så jeg ikke skal gå og vente.

Jeg skal opereres i kæben. Min overmund deles op i 3 dele og rykkes ned således, at jeg kan bide sammen. Det har været et langt forløb med fjernelse af alle visdomstænder og togskinner har jeg haft på i 2 år. Jeg kan kun bide sammen med de bagerste tænder i min mund, resten af tænderne når ikke hinanden. Det var en frivillig operation - 100% selvvalgt. For det var ikke ligefrem livsnødvendigt, men da jeg kunne få pænere tandsæt og bid, undgå problemer i fremtiden og fjernet alle visdomstænderne gratis (jeg startede forløbet, før jeg blev 18), så jeg det næsten som et selvfølge at gå igennem det. Og jeg er sikker på, at det vil være alt besværet værd i sidste ende. Det har jeg i hvert fald hørt om fra andre, der har været igennem det samme eller noget der ligner. Spændt, lidt nervøs, men mest af alt længes jeg efter at få det overstået. Jeg glæder mig til at få det overstået. I morgen. 

3 kommentarer:

Anne T. sagde ...

Puha, kender til din situation.
Jeg blev opereret i 2003 - over- og underkæbe - fordi jeg havde "dybt bid". På trods af hævelser, synkemad i 6 uger, delvis følelsesløshed i mit tandkød og hvad der ellers hører med sådan en omgang, har jeg ikke fortrudt ét sekund!
Pøj pøj og hold os opdateret på udfaldet. :)

Sille Agerskov sagde ...

Held og lykke! Du bliver rigtig glad for det :) Jeg vaglte selv at jeg ville have togskinner og det var hårdt i starten fordi det jo ikke var rigtig nødvendigt, men er bare blevet SÅ glad for mine lige tænder nu. Håber det går godt! :)

Sandra sagde ...

Anne T: Sikke en rar og positiv kommentar! Sådan nogle ord giver virkelig en håb om fremtiden. Jeg skal nok holde jer opdateret. Har allerede (som du nok kan se) skrevet et langt indlæg om post-operationen. Tak for kommentaren :-)

Sille Agerskov: Mange tak, Sille! Det er jeg heller ikke i tvivl om. Men det er godt nok hårdt - og togskinner er bestemt heller ikke spor sjove at have på. Jeg har haft mine på 2 år også nu jo. Tænderne bliver nemlig utrolig flotte med togskinner og dem fortryder jeg bestemt ikke, selvom der indimellem har været lidt ubehag og det har strammet indimellem. Men kæbeoperationen og det efterfølgende forløb med flydende kost og hævelser er væsentligt hårdere end togskinner.