Bloggen har været overvældet af stilhed i de sidste par uger. Det skyldes lange skoledage, mange lektier og afleveringer, træning, en uge med en amerikaner på besøg, hvor jeg fik desværre ikke taget så mange billeder den uge. Jeg besluttede mig for at holde en pause med kameraet og nyde selvskabet i stedet uden for megen distrahering med at skulle fotografere alt og alle. Der har været regnfulde dage. Men jeg savnede bloggen, så nu vendte jeg tilbage efter at have været i hi et stykke tid. Tiden flyver af sted og snart er der ikke flere afleveringer tilbage. Snart skal jeg til skriftlig og mundtlig eksamen. Snart får jeg en hue på. Og snart vil solen forhåbentlig vinde kampen imod den grå himmel, der plager os i disse dage. Jeg længes efter sommer og blå himmel. Jeg skal igennem en operation d. 13. juli, som vil tage lidt over en måneds tid at komme helt over, men når jeg har fået min hue, mit bevis og kørt en lille tur i studentervognen, vil jeg hive mit kamera frem og lade mig inspirere og nyde min frihed. Det glæder jeg mig til. Og det er snart. Meget snart. Jeg ønsker jer alle en god lørdag trods det kedelige vejr og håber I har det herligt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar