torsdag den 29. december 2011

Om nytårsforsæt

Jeg har grundet studieretningsprojektet, travlhed og mangel på overskud ikke fået taget mig sammen til at tage i Fitnesscenteret hele december måned. Jeg har dog været temmelig aktiv, fra da jeg startede tilbage i starten af oktober. Jeg har ikke prøvet holdtræning endnu, men det har jeg meldt mig til. Der er en masse holdtræning forude, og jeg glæder mig. Jeg var ude og løbe en tur i går aftes, og det var skønt! Jeg kunne virkelig mærke, hvordan mit overskud og min energi fik et ordentligt skub. Jeg er ved at tilrettelægge træning samt sikre mig, at jeg har noget godt træningstøj og nok af det. Jeg er ved at samle noget godt løbemusik til en spilleliste på min iPod, så jeg altid har nogle fede rytmer til træningen. 

Og så er jeg ved at gennemtænke et par nytårsforsæt. Fejlen folk altid begår ved nytårsforsæt, er, at de enten lægger for mange planer og ændringer ind til det nye år eller at de planer, som de har, er alt for usandsynlige at opnå. Man er nødt til at tage den med ro. Ikke noget med tab 10 kg, få six-pack, lav lektier og stile i god tid og før tid hele tiden, spis aldrig usundt og drik aldrig alkohol. Det kommer selvfølgelig an på, hvor man står i sit liv og hvem man er. Find nogle realistiske mål, der passer præcis til dig og den du er. Nogle mål, der ikke stiller alt for høje krav og som højst sandsynligt ikke vil blive gennemført. Der findes ikke noget værre end at have lagt en masse planer og være helt oppe og køre over dem, hvorefter de straks går i vasken og ikke bliver til noget. Den succesfølelse af, at gennemføre og udføre nogle planer og mål for sig selv er helt fantastisk, og det er derfor, det er vigtigt, at man sætter få og realistiske mål, som man har gennemtænkt grundigt. Det er også vigtigt, at man tænker over, hvordan man kan opnå sit mål for a goal without a plan is just a wish!

Jeg tænker stadig, hvad jeg kunne ændre af vaner, gøre nyt og forbedre. Jeg fokuserer hele tiden på, at der skal være så få mål som muligt og at de ikke skal være for ekstreme og uopnåelige.

Jeg håber, at I alle sammen har haft en helt fantastisk jul!

3 kommentarer:

Quyen sagde ...

DU har helt ret mht. målene. Folk stiller altid for mange krav, eller også er det bare ikke realistisk. Jeg sidder også selv og tænker, hvad mine skal være.

Forresten har jeg fået eget domæne, så jeg håber du vil ændre det i din blogroll :)

Anna sagde ...

Fed blog, flot header, lækre billeder og cool layout! :) Er nu fast læser, måske du vil tage et kig forbi min blog? :)
www.abitofmebyanna.blogspot.com

Sandra sagde ...

Quyen: Præcis! Det er godt at tænke det grundigt igennem, så man er helt sikker og sandsynligheden for succes bliver højere, så tænk du bare videre ;-) Og med henholdt til min blogroll, så er det ændret nu :-)

Anna: Åh mange tusinde tak! Altid dejligt med komplimenter for det man laver. Dejligt at du vil læse/kigge med! :-) Jeg vil naturligvis tage et kig forbi din blog også.