onsdag den 29. juni 2011

Duften af hav og strand

Lyden af bølgerne der bruser, duften af hav, følelsen af blødt og varmt sand mellem tæerne, folk der snakker og morer sig, sandslotte, måger over hovedet, kærestepar hånd i hånd langs stranden, fangeleg med bølgerne, soppe og bade, solbadning, lave smuttere i vandet, finde flotte muslinger, tegne hjerter i sandet. Mmmm, stranden er et skønt sted at tilbringe en dag med solskin (billederne er fra i mandags)

tirsdag den 28. juni 2011

Grillmad

En af mine mange yndlingsting ved sommeren er at spise grillmad på terassen. Hynnerne frem, fuglene synger deres smukke sang, vandet fra vores springvand risler roligt, duften af grill indtager lugtesansen og varmen fra solen rammer vores arme blidt, mens markisen gør det hele ekstra hyggeligt. Længe leve lækker grillmad! Jeg nyder solen og sommeren i fulde drag - rigtig god, sommerlig og varm aften til jer!

mandag den 27. juni 2011

Jeg elsker sommer

 
Blå himmel, sæbebobler, farverige blomster, grønne træer, blomster bag ørerne, duften af blomster, frilæsning under åben himmel, naturens musik - fuglenes sang, græsslåmaskiner, børn der leger - frugtskåle, glade tegninger, flotte skygger, bare tæer, lyden af farver, over 20 grader, grillmad på terassen, sød musik, guitarspil i det fri. Smil, varme, glæde, lys, sol. Sommer. Ferie. Frihed.