søndag den 10. april 2011

Jeg er tilbage!

Hvor var du på studietur, Sandra?! Jo, nu skal I høre. Jeg var skam helt over i de forenede stater. Og I kan tro, at jeg har haft en fantastisk, god, uforglemmelig oplevelse. 10 dage i Georgetown, South Carolina hos værtsfamilier, ophold på GHS (Georgetown High School) samt 4 dage i New York. Det er naturligvis dagene i Georgetown, der vægter mest (det hele faktisk) og har givet mig en oplevelse for livet, et godt minde, en plads i mit hjerte.


Nu er jeg så er jeg tilbage i god behold og med en masse nye og uforglemmelige minder Jeg har lidt af jetlag siden jeg kom hjem fredag middag, men det er ved at være væk nu. Da jeg er træt, og da der er maaange billeder, kommer billederne fra turen først ind i løbet af ugen, så jeg kan få dem sorteret og valgt de vigtigste ud til bloggen. Der er også lektier, afleveringer og et manuskript der skal læres. Så begynder hverdagen igen. I kan dog lige som en start få nogle af billederne, jeg tog i flyet. Jeg elsker at flyve og at kigge ned deroppe fra. Det er som et eventyr, en vild fantasi, noget helt utroligt, som kan forestilles på billeder, men kun opleves med egne sanser. Jeg elsker skyerne og deres facon, markene der former et puslespil, at være over alle bjergetoppene og at kigge ned og vinke til de små biler. Det er helt ufatteligt og fantastisk. Ubeskriveligt, vidunderligt osv.

Ingen kommentarer: