Hej. Længe siden. Ja, nogle gange siger Blogger, at pladsen i mit Picasa-album er brugt op - lidt efter lader den mig alligevel indlæse og poste billeder. Jeg ved ikke helt hvorfor, men glad er jeg nu, da jeg endelig kan få postet mine fine snebilleder fra i søndags, da sneen stormede over land og by. Det er i sandhed et decembervejr og sneen ligger så yndigt på veje, træer, tage - ja over alt. Jeg håber inderligt, at sneen vil dale d. 24. december og også et par dage efter, da mine dejlige kusiner kommer til juleaften og bliver et par dage. Hvor ville det være helt fantastisk at gå ture i sneen, lege sneboldkamp, bygge snemænd og kælke. Jeg krydser fingre. Ja, det er koldt, det giver røde kinder, der er glat og indimellem vådt og sjasket - men december bliver bare ekstra magisk, når man er omringet af sne. Og så glædes man endnu mere, når man kan sidde inde og hygge med en varm kop te, et stort tæppe og et tændt kalenderlys. Glædelig 13. december alle sammen. Jeg håber, I nyder den dejlige tid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar