Jeg hørte i dag musik fra de gamle Mario-spil på Super Nintendo. En følelse af nostalgi ramte mig som et lyn fra himlen. Det er ikke første gang, at det er sket igennem musik, som er spækfyldt med barndomsminder. Også musikken fra Sims 1 og andre spil samt tv-programmer sætter tankerne i kog. Med ét - blot ved lyden - finder varme følelser og tanker sin vej til mit sind. Jeg mindes følelsen af tryghed, ubegrænset og livlig fantasi, tanker om barndommens glæde. Nostalgien spredte sig hurtigt og nu ligger jeg her i sofaen og tænker lidt tilbage på min barndom - dengang alt var nemmere, dengang mine storebrødre boede hjemme og vi skændtes som bare pokker, men havde også de mest fantastiske og hyggelige stunder sammen, jeg aldrig vil glemme. Dengang alt var nemmere.
Alt imens jeg ligger med en sky af nostalgi over mig, kigger jeg over på min Harry Potter bog - Harry Potter and the Prisoner of Azkaban (Jeg fik mig endelig taget sammen til at købe boksen med alle bøgerne på engelsk. Nu ejer jeg endelig mine helt egne Harry Potter-bøger. På engelsk!) J.K. Rowling kan noget med at skrive bøger og lige netop disse bøger, hjælper mig til at drømme væk til en helt anden verden fyldt med spænding, ugler, masser af tryllestave og flyvende koste for ikke at forglemme det store flotte slot Hogwarts. En helt anden verden - og hvor ville jeg dog gerne være en del af den. Hvor bliver det brev fra Hogwarts af?
Stadig ledig. Ja, jeg fik jo min studentereksamen lige før sommerferien og nu står jeg så og er arbejdsledig og kæmper med at finde mig et job. Men det er godt nok ikke nemt. Mange vil have unge under 18 år. Andre vil have folk med erfaring, hvilket jeg ikke har alverdens af. Og. Det hele er bare så forvirrende. Den store verdens veje går i alle mulige forskellige retninger og jeg føler mig så fortvivlet. Jeg håber snart, jeg finder den vej, som jeg skal gå. Lige nu står jeg og kigger ud på de mange forskellige retninger og står stille. Kigger indimellem bagud - tænker tilbage på det, der var. Engang. Barndommen. Uskyldigheden. Fantasiverdenen som jeg levede i. Nu står virkeligheden for mine fødder. Og den vej, der fører tilbage til barndommen, kan jeg blot kigge på - ane minderne i horisonten og udstøde et suk, trække lidt på smilebåndet, kigge ned i jorden og tænke tilbage.
