Hvis I ikke allerede har bemærket det, så er jeg en stor beundrer af naturen. Den inspirerer mig hele tiden. Nu hvor det rigtigt er blevet efterår, er det bladenes farveskift, træernes nøgne grene og de mange store bunker af blade, der inspirerer mig. Disse billeder er ikke redigerede, for jeg synes netop disse billeder var egnet til ikke at blive redigeret og blot forblive naturlige. Efteråret er en skøn tid fyldt med flotte farver, der især træder frem, når efterårssolens smukke lys rammer dem. De kolde tider her i efteråret betyder: hoppe i blade, løbe i regnvejr, varme uldsokker, huer-vanter-halstørklæder, rimfrost på græsset om morgenen, gang i pejsen, varme tæpper, litervis af te og varm kakao. Det er nu en hyggelig tid.
mandag den 31. oktober 2011
søndag den 30. oktober 2011
Billedspam fra Italien
I efterårsferien var jeg i Umbrien, Italien. Det var en meget speciel rejse i forhold til, hvad jeg er vandt til. Jeg er vandt til organiseret rejser, hvor vi ved, hvor vi skal hen og hvorfor, hvad der er værd og se og hvorfor det er værd at se det. Der er planlagt fra punkt til prikke. Der er også altid planlagt mindst én dag, hvor der ikke er planlagt noget - hvor der er frihed til blot at gå rundt og snuse til den by, man befinder sig i. På denne rejse med min onkel, hans kone og min dejlige kusine på 12 år (en af deres to døtre) var det helt anderledes. Her var der overhovedet ikke planlagt noget fra start til slut. Det var snusning, testning og blot synet af de forskellige begivenheder. Der var ikke noget historisk og kulturelt i den forstand, at man lærte noget nyt om landet, historien osv. Det var blot om at opleve naturen, kulturen, de små landsbyer, vi besøgte og snuse lidt til det hele. På vingården, hvor vi boede - i Panicale - plukkede vi oliven, hvilket var en af de hyggeligste og bedste ting ved turen derovre, da vi pludselig blev en del af det italienske, landlige liv. Vi var også i Rom en af dagene, hvor jeg var tilbage i 9. klasse. Der løb vi rundt fra seværdighed til seværdighed for at se så meget som muligt. Alt i alt var det en rigtig hyggelig tur - anderledes - men alt i alt en god tur med noget godt selskab ved min side. Naturen var rigtig smuk - vi var omringet af bakket/bjerget landskab og flotte træer, som vi ikke har her i Danmark. Jeg fik taget en masse billeder dernede, og jeg vil ikke forklare noget til billederne, blot lade jer se, dem jeg nu har udvalgt. Og forresten undskyld, dette indlæg først kom nu. Jeg har haft en lidt travl uge, men nu er indlægget her! Jeg håber også at I nød efterårsferien, så længe den nu varede. Hav en herlig søndag alle sammen!
Abonner på:
Opslag (Atom)