fredag den 28. december 2012

Søen med sol og frost på

Min far og jeg cyklede i dag en tur omkring søen og jeg fik taget nogle fine billeder. Solen stod højt på himlen og skæret fra den gjorde naturen endnu smukkere, end den allerede var. Fuglene skøjtede rundt på den isbelagte sø og skæret fra solen spejlede sig i isen og blændede os - men smukt var det. Vinteren er nu fantastisk i solens blændende skær. Jeg håber, I alle har haft en rigtig god jul i selvskab med familie og venner. Det har jeg i hvert fald. 

torsdag den 13. december 2012

Snestormende snestorm

Hej. Længe siden. Ja, nogle gange siger Blogger, at pladsen i mit Picasa-album er brugt op - lidt efter lader den mig alligevel indlæse og poste billeder. Jeg ved ikke helt hvorfor, men glad er jeg nu, da jeg endelig kan få postet mine fine snebilleder fra i søndags, da sneen stormede over land og by. Det er i sandhed et decembervejr og sneen ligger så yndigt på veje, træer, tage - ja over alt. Jeg håber inderligt, at sneen vil dale d. 24. december og også et par dage efter, da mine dejlige kusiner kommer til juleaften og bliver et par dage. Hvor ville det være helt fantastisk at gå ture i sneen, lege sneboldkamp, bygge snemænd og kælke. Jeg krydser fingre. Ja, det er koldt, det giver røde kinder, der er glat og indimellem vådt og sjasket - men december bliver bare ekstra magisk, når man er omringet af sne. Og så glædes man endnu mere, når man kan sidde inde og hygge med en varm kop te, et stort tæppe og et tændt kalenderlys. Glædelig 13. december alle sammen. Jeg håber, I nyder den dejlige tid.