lørdag den 27. oktober 2012

Frost og faldne blade

Så lykkedes det pludselig alligevel at få indlæst nogle billeder. Og smilet kan ikke komme af mine læber. Nu kan jeg igen dele nogle billeder med jer! Efteråret byder på isene kulde og blæst, men det er en drøm for en fotograf som mig, når himlen er skyfri og blå om formiddagen, rimen glimter som stjernestøv på tagene, bladene skæver elegant ned fra de snart nøgne træer og former flotte bunker på det våde græs. Man kan jo næsten tage fantastisk smukke billeder med lukkede øjne. Er naturen ikke vidunderlig? Jeg håber, I nyder det smukke vejr trods kulden og at billederne vil bringe en god og hyggelig stemning om den årstid, vi netop befinder os i.

torsdag den 11. oktober 2012

mandag den 8. oktober 2012

Walt Disney Intro

Hvor blev jeg af? Lever jeg stadig? Ja, det gør jeg. Ja, der er stille på bloggen. Vinden suser udenfor. Livet og tiden passerer forbi mit vindue. Min inspiration, motivation og glæde matcher den grå himmel. Men solen skinner. Det er da altid noget. Og det er ikke fordi, jeg er utilpas rent fysisk. Faktisk går jeg bare til den med min træning. Og jeg elsker det. Ligeså meget som jeg elsker denne intro, som afspilles lige før en Walt Disney film. Den varer kun 30 sekunder, men hvor jeg dog elsker den. Der er noget magisk over den. Og musikken får mit hjerte til at slå en ekstra gang. Der er noget helt specielt ved den scene. Den bringer nogle følelser frem i mig. Følelser af barndomsglæde, kriller i maven, smil og lykke,