mandag den 30. april 2012

Blomsterbarn

Endelig kom en forårsdag os i møde efter mange dages grå himmel, regn og kulde. I dag begav jeg mig ud på en rejse under et af mine yndlingstræer - kirsebærblomsttræet. Så yndigt, smukt, farverigt og stort.  Blomsterbladene er silkebløde og når solen falder på det store træ, får det en helt speciel og sommerlig glød. Jeg begav mig i dag udenfor. I det gode vejr. Med sommertøj. Og mit elskede kamera. Og hoppede lalleglad rundt under det smukke træ og tog billeder. Solen gør nu en i godt humør. Især når man har ventet på den så længe.

lørdag den 28. april 2012

Regnvejr, grå himmel og nok at se til

Bloggen har været overvældet af stilhed i de sidste par uger. Det skyldes lange skoledage, mange lektier og afleveringer, træning, en uge med en amerikaner på besøg, hvor jeg fik desværre ikke taget så mange billeder den uge. Jeg besluttede mig for at  holde en pause med kameraet og nyde selvskabet i stedet uden for megen distrahering med at skulle fotografere alt og alle. Der har været regnfulde dage. Men jeg savnede bloggen, så nu vendte jeg tilbage efter at have været i hi et stykke tid. Tiden flyver af sted og snart er der ikke flere afleveringer tilbage. Snart skal jeg til skriftlig og mundtlig eksamen. Snart får jeg en hue på. Og snart vil solen forhåbentlig vinde kampen imod den grå himmel, der plager os i disse dage. Jeg længes efter sommer og blå himmel. Jeg skal igennem en operation d. 13. juli, som vil tage lidt over en måneds tid at komme helt over, men når jeg har fået min hue, mit bevis og kørt en lille tur i studentervognen, vil jeg hive mit kamera frem og lade mig inspirere og nyde min frihed. Det glæder jeg mig til. Og det er snart. Meget snart. Jeg ønsker jer alle en god lørdag trods det kedelige vejr og håber I har det herligt!

tirsdag den 10. april 2012

mandag den 9. april 2012

Ved påskeferiens ende

Jeg undskylder endnu engang tavsheden her på bloggen, men man skal også kun blogge, hvis man føler noget, har noget på hjerte eller er blevet inspireret og føler, at man bør dele det. Nu er påskeferien ved at være slut og ligeså min fødselsdag, som blev fejret med hygge i onsdags. Det foregik blot hjemme med mine forældre og to storebrødre, så det var en nede-på-jorden fødsesldag. I morgen starter skolen og det er slet ikke til at tro. Skoleugerne svinder ind, eksamen nærmer sig nu og snart står jeg stolt med en hue på mit hoved. Det er helt underligt. I kan godt regne med en god stak billeder, når uge 16 er overstået. Vent og se. God 2. påskedag til jer alle!

mandag den 2. april 2012

Chokoladekage med banan

Gastronomi kan også snildt betegnes som værende kunst. Faktisk kan det være så kunstnerisk, at man kan tage billeder af et tallerken mad, en kage, en skål salat eller noget helt andet fra alle mulige mærkværdige vinkler. I dag har min mor besøg og jeg fik så den ære at bage en kage. Jeg skal ikke selv have noget, da jeg holder mig fra søde sager og fede kager, men jeg elsker at lave det, så når muligheden er der, står jeg altid parat, selvom jeg ikke vil spise kagen/kagerne. Det er så sjovt at bage og pynte den bagefter. Resultatet i dag blev vellykket - i hvert fald udseendet. De har ikke smagt den endnu, men konsistensen virkede rigtig god og mon ikke den smager godt, når den nu ser så god ud? Her er mine yderst kunstneriske billeder af den lækre chokoladekage med banan (som du kan se opskriften på her) med lidt chokoladepåskeæg ved siden. Det er en lagkage med en lækker chokoladecreme og banan i skiver i midten og creme på toppen samt chokoladespåner. Langs siden har jeg pyntet med smuttede, hakkede mandler. Så er der serveret!